Sur togpassager slog togpersonale

Jernbanevej, Ringsted

Kl. 08.35 onsdag anmeldte en 47-årig kvindelig DSB-ansat, at hun netop var blevet overfaldet af en mandlig togpassager, der kort forinden havde fået en kontrolafgift.

Den kvindelige DSB-ansatte havde ingen synlige skader, men var blevet slået med en taske, som den mandlige togpassager havde med sig. Ved et stop på Ringsted station befandt den DSB-ansatte sig ude på perronen, hvor hun blev opsøgt og slået af manden, der ifølge hendes forklaring var sur over modtagelse af en kontrolafgift.

Den mistænkte var forsvundet fra stationsområdet, men politiet har optaget rapport om vold mod en person i offentlig tjeneste. Oplysninger fra den udstedte kontrolafgift vil indgå i politiets efterforskning for at få identificeret den mistænkte. Desuden vil politiet også gøre brug af eventuel videoovervågning fra togstationen som bevis for overfaldet på den DSB-ansatte.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)