SVM og erhvervslivet lægger op til øget import af muslimer

For nyligt vendte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen hjem fra en rejse til Kenya. Efter besøget åbnede han for, at Danmark skal modtage arbejdskraft fra “udvalgte partnerlande” i Afrika. Den administrerende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, vil hente 50.000 muslimske arbejdstagere hjem til de danske virksomheder fra lande som Kenya, Tunesien og Filippinerne, skriver medierne. I Berlingske spørger Henrik Dahl:

”Hvad vil det sige, at planen om at importere arbejdskraft i størrelsesordenen 50.000-100.000 mennesker slår fejl? Det, der skete, efter Danmark for 50-55 år siden importerede store mængder af arbejdskraft fra lande, hvis kultur ikke er kompatibel med den danske, var, at de pågældende blev boende i Danmark; stiftede familier, der trak i stor stil på velfærdsstaten; og aldrig for alvor integrerede sig selv i flertalssamfundet – heller ikke, når det gælder efterkommerne.

Hvad hvis der sker det samme (eller noget, der ligner temmelig meget)? Hvem skal for eksempel betale den økonomiske regning? Hvem skal rydde op i det socialpolitiske kaos, der i så fald vil opstå? Og kan man forstille sig, at forslaget vil få bivirkninger, som ingen af os kan acceptere (for eksempel autoritarisme/fascisme)?

Den helt store fejl ved dristige forslag er ofte, at forslagsstilleren har tænkt sig at tørre risikoen ved forslaget af på alle andre end sig selv. Det gælder også forslaget om at importere en masse arbejdskraft fra lande, der kulturelt, socialt og politisk ligner Danmark meget lidt”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)