Syg arbejdsmoral koster samfundet milliarder

Socialdemokratiet og de øvrige folketingspartier har helt ødelagt danskernes arbejdsmoral. I velfærdsstatens socialistiske planøkonomi kan det nemlig ikke betale sig at arbejde. Rundt om på danske virksomheder oplever man derfor, at ledige siger nej til job eller ligefrem siger deres job op, fordi det bedre kan betale sig for dem at gå ledige på offentlig forsørgelse.

Jobcentrene har udviklet sig til socialcentre for mennesker, som er erklæret jobparate, men som ikke gider tage de job, der er.  Ledige, der bliver henvist til et job, agerer ofte så dårligt i jobbet eller virker så uinteresserede, at arbejdsgiveren ikke vil fastansætte dem. Mange ledige kommer kortvarigt forbi virksomheder kun fordi de skal have ”optjent” retten til fortsat at være på passiv forsørgelse.

Selv om der er et hav af ubesatte job i hotel-, restaurations- og rengøringsbranchen branchen, opfatter danskerne det som skamfuldt at tage et servicejob og bruger alle mulige krumspring for at omgå rådighedsreglerne. Det siger sig selv, at det er kommunalt sanktioneret nasseri, når myndighederne accepterer, at arbejdsduelige danskere ikke vil udføre et arbejde, som de bliver tilbudt, også selv om det ikke lige er et job, som de er uddannet til.

Danskernes arbejdsmoral ødelægges bl.a. af, at passive overførselsindkomster overstiger lønnen for kassedamen og rengøringsassistenten. Skævheden forstærkes af arbejderes udgifter til transport, arbejdstøj og daginstitutioner. Arbejdsmoralen ødelægges også af de mange kreative ordninger for ikke at arbejde: seniorpension, efterløn og Arne-pension. Ca. 800.000 danskere mellem 18-66 år er på passiv offentlig forsørgelse, og 28 pct. af en fødselsårgang tilkendes førtidspension, alt for ofte i en ung alder.

Indsatsen i den socialdemokratiske velfærdsstat er ligegyldig, for lønnen kommer jo ind alligevel, hvad enten man gør sit arbejde godt eller dårligt. Den syge arbejdsmoral er ikke overraskende årsagen til omfattende pjækkeri. Dansk Erhverv har i 2020 spurgt danskerne om deres pjækkeri. 12 pct. svarede, at de inden for det seneste år har taget en sygedag, selv om de var raske, mens 28 pct. mente, at en i deres omgangskreds har pjækket fra arbejdet. 340.000 danskere har i perioden sept. 2022-sept. 2023 meldt sig syg fra arbejdet – uden at være syg.

Sygefraværet er næsten dobbelt så højt i det offentlige som i det private. I 2023, som er de nyeste tal fra Danmarks Statistik, var sygefraværet i den offentlige sektor 14,1 dage pr. fuldtidsansat. Det er 2,4 dage mere end i 2019 og svarer til 38.000 årsværk. Det gennemsnitlige sygefravær i det private var i 2023 på 8,2 dage – 1,3 dage mere end i 2019. Det høje fravær koster samfundet milliarder af kroner og samtidig forværrer problemet med manglen på hænder.

Det store antal sygedage skyldes en syg arbejdskultur, hvor det er OK med ledelsen at være ”syg” to-tre-fire uger om året, og hvor det er OK at tage en ”øv-dag” eller en ”trivselsdag”. I 2013 kunne Københavns omkring 6.000 pædagoger ringe til deres arbejdsplads og sige, at de havde det ”øv”, og så fik de en gratis sygedag. I Ringsted kunne ca. 100 politifolk snuppe en øv-dag. De behøvede ikke at melde sig syge eller forklare sig, hvis de af personlige årsager følte et akut behov for at blive hjemme. ”Hvis man ringer og siger ’øv’, har man i princippet ret til at holde fri”, forklarede stationsleder Johnny Nilsson fra lokalstationen i Ringsted.

”Hvis man vågner og ikke rigtig føler, at man har lyst til at tage på arbejde, kan man lade være, uden man nødvendigvis skal have en lægeerklæring eller være syg. Det fungerer bare helt enormt godt, særligt blandt de unge på arbejdspladsen”, fortalte Alexander Blavnsfeldt, der er tidligere formand for SF Ungdom og arbejder i dag hos Erhvervsskolernes Elevorganisation, i et interview med Berlingske i august 2024.

Den syge arbejdsmoral er blevet dokumenteret af Opinionsinstituttet Catinét, som på vegne af CEPOS spurgte: “Har du forståelse for, at man melder sig syg på arbejde, fordi man føler, at man har for travlt, og derfor har brug for en fridag?” Det spørgsmål svarede 47 pct. af de offentligt ansatte og 30 pct. af de privat  ansatte ja til.

Arbejdet er ikke længere danskernes identitet. Der har bredt sig en en opfattelse af, at arbejde er dårligt, og at mindre arbejde er godt. Det at holde fri og stemple ud, trække vejret og hente børnene tidligt bliver forherliget, mens 8-16 dæmoniseres, og ”hamsterhjulet” bliver en negativ betegnelse for det liv, som de fleste danskere lever.

Det socialistiske Danmark er det land i verden, hvor færrest finder det vigtigt at opdrage deres børn til at arbejde hårdt. I en international undersøgelse, som har været gennemført fire gange de forløbne 30 år, siger færre end 5 pct. af danskerne, at hårdt arbejde er en værdi, de lægger vægt på at indpode deres afkom. Danmark kommer dermed på en sidsteplads sammenlignet med andre lande i undersøgelsen.

Danskerne ser i dag på velfærdsstaten, der er skabt af Socialdemokratiet med velvillig hjælp fra de øvrige folketingspartier, som en stor ko, man kan malke, udnytte og bedrage. I processen er det protestantiske danske pligtsamfund, der fremmede hårdt og omhyggeligt arbejde som en dyd, afløst af et depraveret, socialdemokratisk samfund med syg arbejdsmoral, syg arbejdskultur og et sygt forhold til andre menneskers penge.

André Rossmann