SYGT! Iført underbukser: Trængte ind i soveværelset hos en sovende 11-årig pige

En 21-årig mand er nu fængslet frem til 1. juni for flere forhold af blufærdighedskrænkelse i Roskilde.

 

Midt- og Vestsjællands Politi fremstillede torsdag en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde sigtet for i alt tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse og husfredskrænkelse.

Retten valgte at fængsle den 21-årige frem til 1. juni.

Manden blev anholdt onsdag morgen som mistænkt for klokken fire om morgenen natten til onsdag, kun iført underbukser, at være trængt ind i soveværelset hos en sovende 11-årig pige i Roskilde. Dna-spor sikret på adressen har knyttet den 21-årige til stedet.

Han er derudover også sigtet for i september sidste år i to tilfælde at være trængt ind i huse tidligt om morgenen og befølt sovende piger på hhv 10 og 16 år på deres fødder.

Den 21-årige nægter sig skyldig og har ikke ønsket at afgive forklaring. Han tager forbehold for at kære fængslingen.

Midt- og Vestsjællands Politi har gennem længere tid efterforsket en række lignende forhold, der primært er sket i Himmelev-området. Den samme mistænkte blev i oktober sidste år fremstillet i grundlovsforhør sigtet for en lang række forhold, primært vedrørende forsøg på blufærdighedskrænkelse ved at have forsøgt at trænge ind i villaer i Roskilde-området. På det tidspunkt afviste byretten, at der var grundlag for at fængsle manden.

Politiet fortsatte efterforskningen i sagen, og den nu 21-årige blev derfor i april 2023 tiltalt for i alt 35 forhold vedrørende husfredskrænkelse og blufærdighedskrænkelse samt forsøg på samme. Det seneste forhold fra onsdag morgen vil også komme til at indgå i samme sagskompleks. Sagen afventer pt berammelse ved Retten i Roskilde.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)