Den 40. udgave af Copenhagen Marathon understregede for alvor eventens betydning for København. Udover rekordmange danskere til start, så tiltrak eventen et rekord stort antal udenlandske løbeturister.
De mange deltagere blev mødt af en folkefest uden lige og en autentisk oplevelsen af København, på deres tur gennem København og Frederiksbergs gader.
Copenhagen Marathon har siden 1980 udviklet sig til at være et af de mest prestigefulde signatur events i København og er samtidig en kæmpe folkefest. Det hele kulminerede indtil videre søndag den 19. maj, hvor Telenor Copenhagen Marathon kunne fejre 40 års jubilæum i hovedstadens gader. Det var med deltagerrekord på 13.281 tilmeldt og knap 5000 udenlandske deltagere. Det blev til to nye løbsrekorder og rekordmange tilskuere i gaderne.
“Det er fantastisk, at den udviklingsstrategi vi har arbejdet med gennem de seneste tre år, kulminerer netop i forbindelse med eventens 40 års jubilæum. Det styrker vores målsætning om et tilbagevendende maraton i København med over 15.000 deltagere, så vi er på niveau som Stockholm og Hamborg, som også er prestigefulde internationale maratonløb tæt på København.
Samtidig byder Telenor Copenhagen Marathon på en hel særlige oplevelse af København. Det gør os unikke og derfor til et stærkt alternativ til de helt store World Marathon Majors, som Berlin, London og New York ” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta, som arrangerer Telenor Copenhagen Marathon.
Hos Wonderful Copenhagen, som blandt andet har til formål at skabe vækst igennem fremme af turisme, er man heller ikke i tvivl om, at Telenor Copenhagen Marathon har stor betydning for den danske hovedstad.
“Vi er rigtig glade for vores samarbejde med sparta om at styrke København som international løbedestination. Og med et 40 års jubilæum med rekordmange internationale løbere, er der god grund til at være stolte.
Telenor Copenhagen Marathons succes styrker både Københavns internationale brand som sportsby og skaber lyst hos deltagerne til at komme tilbage senere og opleve endnu mere,” siger Mikkel aarø-Hansen, administerende direktør i Wonderful Copenhagen.
Se billeder fra løbet her
Se resultater og statistik her
Den 41. udgave af Telenor Copenhagen Marathon løbes søndag den 17.maj
Hovedsponsor
Telenor
Øvrige partnere
Frederiksberg Kommune
Københavns Kommune
Wonderful Copenhagen
Sport Event Denmark
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)