Tiltale i sag om moms- og skattesvig for op mod 500 mio. kr.

Københavns Politi, Særlig Efterforskning Øst, har tirsdag rejst tiltale mod 16 personer og 3 selskaber for omfattende økonomisk kriminalitet. De pågældende er nu tiltalt i forskelligt omfang for moms- og skattesvig af særlig grov karakter og hæleri for beløb op til næsten 500 millioner kroner.

 

Samlet set er det politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at der er tale om et organiseret kriminelt netværk, der har begået såkaldt kædesvig. Gennem en sindrig kæde af selskaber er der foretaget fiktiv fakturering samt kanaliseret penge gennem kæden af virksomheder med henblik på unddragelse af skat og moms.

Tiltalen rejses på baggrund af lang tids efterforskning, hvor politiet slog til den 10. oktober 2017 og foretog anholdelser. P.t. er 5 personer fortsat varetægtsfængslet. Flere af de tiltalte i sagen er i familie med hinanden.

”Der er tale om en meget omfattende og alvorlig sag om grov organiseret økonomisk kriminalitet. Gennem knapt tre år er der blevet ført op mod 500 millioner kroner gennem kæden af selskaber. En stor del af pengene skulle have været indbetalt til statskassen,” udtaler specialanklager Maria Cingari.

Sagen er p.t. berammet til 77 retsdage. Den indledes den 19. december 2018 i Københavns Byret med oplæsning af anklageskriftet og løber frem til primo 2020. Mandag den 14 januar 2019 er der forelæggelse af sagen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)