To mænd fremstilles i grundlovsforhør efter brand ved vaccinationscenter

Sydøstjyllands Politi sigter de to mænd for brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder og begærer grundlovsforhøret kl. 10 ved retten i Horsens afholdt for lukkede døre.

 

Den efterforskning, som Sydøstjyllands Politi har gennemført siden søndag morgen i anledning af hændelsen, har i går ført til anholdelse og sigtelse af de to mænd. Der er tale om en mand på 27 år fra Horsensområdet, der blev anholdt ca. kl. 16.45, og en mand på 33 år fra Brandeområdet. Sidstnævnte blev anholdt ca. kl. 17.15.

’Vi er tilfredse med, at vi hurtigt gennem en målrettet og ret intensiv efterforskning har kunnet identificere og anholde de to mistænkte’ siger politiinspektør Carit Andersen, leder af Efterforskningscentret ved Sydøstjyllands Politi. Han tilføjer ’Det er en meget alvorlig sag at forsøge at lave en brandstiftelse på en bygning, der huser en så vigtig samfundsfunktion som et vaccinationscenter er i den aktuelle situation. Det er denne alvor, der afspejles i sigtelsen, der er rejst mod de to mistænkte’.

Sigtelsen er rejst efter straffelovens § 181, stk. 1, jfr. stk. 3, der omhandler forsætlig brandstiftelse og har en strafferamme på op til 10 år. Der henvises endvidere til straffelovens § 81d er muliggør forhøjelse af straffen, når der er tale om coronarelateret kriminalitet.

Sydøstjyllands Politi oplyste mandags i en pressemeddelelse, at efterforskningen indtil da bl.a. havde afdækket, at der var knust en rude i bygningen på Fuglevangsvej i Horsens, der fungerer som vaccinationscenter, og at der også var forsøgt brandstiftelse af bygningen. Det fremgik endvidere af pressemeddelelsen, at Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om hændelsen fra medarbejdere i vaccinationscentret, der opdagede den knuste rude og sporene efter forsøget på brandstiftelse, da de mødte ind på arbejde søndag morgen ved 9-tiden. Det blev også oplyst, at der straks blev foretaget udrykning til stedet, og at efterforskning herefter blev iværksat.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger  på nuværende tidspunkt af hensyn til det kommende grundlovsforhør og den videre efterforskning i sagen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)