To personer anholdt efter brand i to etageejendomme

To personer mistænkes for ildspåsættelse efter to brande i Nordborg lørdag eftermiddag

 

Lørdag eftermiddag klokken 13.48 modtog 1-1-2 en melding om brand i en etageejendom på Storegade 31 i Nordborg. Under slukningsarbejdet opstod der klokken 14.46 en mindre brand i endnu en etageejendom i gaden. Denne gang i  Storegade 27, hvor en patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi kunne konstatere at der også var brand i den ejendom.

Syd-og Sønderjyllands Politi har nu anholdt to personer, der mistænkes for ildspåsættelse. Efterforskningen fortsætter og Syd- og Sønderjyllands Politi er massivt til stede i området og vil være det hele natten, ligesom slukningsarbejdet først ventes afsluttet i morgen.

En enkelt beboer blev indlagt til observation for røgforgiftning, ligesom en brandmand kom lettere til skade under slukningsarbejdet.