To sigtet i sag om bedragerier mod enker og handicappede kvinder

Københavns Politi har torsdag morgen gennemført en koordineret anholdelses- og ransagningsaktion i en sag om bedragerier mod enker og ældre handicappede kvinder.

Ved aktionen anholdt politiet to mænd på henholdsvis 17 og 19 år og ransagede fire adresser i Københavnsområdet.

 

Begge mænd blev sigtet og afhørt om deres roller i bedragerierne. De er efterfølgende løsladt, men sigtelserne er opretholdt.

Bedragerierne har blandt andet fundet sted i november og er foregået ved, at gerningsmændene telefonisk har kontaktet ældre kvinder, som lige har mistet en ægtefælle. Personen har udgivet sig for at være fra Skattestyrelsen eller skifteretten.

På den måde er det lykkedes gerningsmændene at franarre de ældre deres personlige oplysninger, herunder NemID og bankoplysninger. Herefter har de overført penge fra forurettedes konto til andre konti, hvorfra pengene blev videreført eller hævet.

Samme fremgangsmåde har været anvendt over for ældre, handicappede kvinder tidligere i år.

Forud for dagens aktion har efterforskningen ført politiet til et tocifret antal unge ”muldyr”, dvs. personer, som har stillet deres konti til rådighed for modtagelse af penge overført fra de forurettede. De er alle blevet sigtet for medvirken til bedrageri eller hæleri i forbindelse med bedrageri.

”Vi ser med stor alvor på denne type kriminalitet mod ældre borgere, der i god tro og i tillid til andre mennesker bliver udnyttet af kriminelle. Vores råd er, at man aldrig giver den type oplysninger via telefonen til personer, der udgiver sig for at være en bank eller en offentlig myndighed,” siger politikommissær Ove Randrup fra Afdelingen for efterforskning af økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi.

Han advarer samtidig mod, at unge stiller deres konti til rådighed for bekendte eller fremmede.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)