Transatlantisk dumhed

Det store flertal af danskere tror tydeligvis på, hvad de læser i aviserne og ser på fjernsynet. Derfor har de ikke ringeste anelse om, hvad der sker i USA, og dermed gør de sig heller ikke klart, hvad der står på spil ved præsidentvalget den 5. november. Men på spil står intet mindre end Vestens, demokratiets og retsstatens fremtid, og hvis nogen tror, at det amerikanske demokrati kan bryde sammen, uden at Europa – og dermed Danmark – står næst for tur, er det måske ikke så synd for disse naive, men i høj grad for os andre, der har måttet se friheden smuldre. Vel at mærke som konsekvens af en bevidst politik.

Sagen er, at USA’s herskende klasse af Washingtons uafsættelige bureaukrati, megamilliardærer og big tech-moguler er blevet så magtfulde, at de ikke længere behøver bekymre sig om, hvad befolkningen mener. Herskerklassen betragter folket, nationalstaten og demokratiet som hindringer for dens ubegrænsede magtudøvelse og berigelse.

Som redskab for deres magtbrynde har herskerne valgt USA’s demokratiske parti, der engang var forkæmper for den lille mand, men nu er blevet den lille mands undertrykker, og som derfor bliver belønnet med milliarder fra de riges bord.

I dag er situationen derfor, at demokraterne har betydeligt flere økonomiske ressourcer end republikanerne. Som forberedelse til præsidentvalget er demokraterne allerede begyndt at sikre sig en overvældende reklameplads i medierne, og vicepræsident Kamala Harris meddeler, at herskerpartiet vil betale studerende for at gå omkring og registrere (demokratiske) vælgere.

Det republikansk-ledede Texas’s forsøg på at lukke grænsen for millioner af illegale indvandrere bliver mødt med beslutsom modstand fra det demokratisk-styrede justitsministerium. Hvilket er fuldt forståeligt, fordi Biden-administrationens plan fra første dag har været at ændre USA’s demografiske sammensætning og dermed undergrave den nationalstat, som herskerklassen vil til livs.

Samme reaktion rammer visse staters forsøg på at sikre retfærdige valg, bl.a. ved at kræve, at vælgerne legitimerer sig – altså ligesom vi gør i Danmark.

For et par dage siden optrådte justitsminister Merrick Garland i Selma, Alabama, hvor har kaldte krav om vælger-legitimation ”diskriminerende, byrdefulde og unødvendige”. Han gjorde det også klart, at Justitsministeriet vil stikke en kæp i hjulet på stater, der prøver at sikre retfærdige valg.

Hvem som helst – om de er amerikanske borgere eller ej – skal altså kunne gå hen og stemme (om nødvendigt flere gange) eller afgive brevstemmer, uden at stemmeoptællerne så nøje ved, hvem de er. Og hvis demokraterne skulle mangle noget for at vinde, kan de efter valget fremtrylle tilstrækkeligt med stemmer, til at de gør.

På det ene massemøde efter det andet siger Donald Trump, at han ikke vil tillade, at det kommende præsidentvalg bliver stjålet, som det skete i 2020. Hvordan han har tænke sig, at det skal ske, har han ikke forklaret, og der er ingen grund til at tro, at republikanerne er opvakte nok til at yde effektiv modstand mod demokraternes Machtergreifung.

Den konservative radio- og tv-studievært, Dana Loesch, blev for et par dage siden spurgt, hvilke stærke sider Joe Biden kan bryste af ved præsidentvalget. Der var ingen, sagde hun. Demokraternes eneste fordel er, at republikanerne er inkompetente. Som at stjæle slik fra en baby er demokraterne i fuld gang med undergrave demokratiet og dernæst erklære sig som vindere ved et påstået frit valg.

Og hvis nogen skulle opponere, kan de forvente at få besøg af FBI klokken fire om morgenen og derefter tilbringe en rum tid bag tremmer.