Tre personer anholdt for drab i Holbæk

En mand er dræbt på en adresse i Holbæk. Politiet har anholdt tre personer.

 

 

 

Midt- og Vestsjællands Politi fik tirsdag aften melding om, at en mand var stukket med kniv på Blytækkervej i Holbæk.

Politiet fandt på stedet en mand, som var ramt af knivstik. Manden var på det tidspunkt hårdt kvæstet af sine skader og afgik kort efter ved døden. Han er ikke endeligt identificeret.

Politiet fik meldingen kl 20.42. På adressen befandt sig også tre andre mænd, som blev anholdt af politiet.

“Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om motivet til drabet. Vi kan heller ikke sige noget om de tre mænds roller. Men vi leder pt. ikke efter flere personer. Vi er tilstede med efterforskere, hundepatruljer og kriminalteknikere på stedet og kommer til at være der flere timer endnu, mens vi forsøger at fastlægge, hvad der er foregået”, siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.

“Vi arbejder hen mod, at der skal være grundlovsforhør i morgen onsdag, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvem der eventuelt bliver fremstillet. Det må nattens efterforskning afgøre”, siger Kim Løvkvist videre.

Midt- og Vestsjællands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)