Turistbusbranchen forventer, at støtte og hjælpepakker er en forudsætning for deres overlevelse i 2022

 

Corona-pandemien har ramt den danske turistbusindustri hårdt. Ny rapport fra Dansk PersonTransport (DPT) viser, at næsten halvdelen af turistbusselskaberne mistede over 80 pct. af deres omsætning i 2020 sammenlignet med 2019.

Antallet af ture for foreninger, virksomheder og andre rejsende er faldet markant som følge af især forsamlingsforbuddene, og de internationale ture er så godt som ikke eksisterende grundet de danske og udenlandske rejserestriktioner.

”Dette er den barske virkelighed, som turistbusselskaber har kæmpet med siden begyndelsen af ​​2020. Vi er begyndt at se corona-restriktioner og indrejseforbud lette en smule, men det ændrer ikke ved, at vores medlemmer fortsat mærker konsekvenserne og følgevirkningerne ved Corona og vil gøre det i lang tid fremover. Vores medlemsundersøgelse viser, at vi skal helt frem til 2023, før medlemmerne kan se frem til noget, der ligner omsætningen i 2019, og at to tredjedele af vores medlemmer forventer, at hjælpepakker vil være en forudsætning for virksomhedernes overlevelse i 2022,” udtaler Michael Nielsen, adm. direktør i DPT.

Den danske turistbussektor består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder, der er etableret lokalt i hele landet. Virksomhederne spiller en essentiel rolle i genåbningen af kulturliv, lokale og nationale sportsarrangementer, messer, firmaarrangementer og muligheden for at få oplevelser for mange af samfundets borgere, ikke mindst i landdistrikterne. Under hele krisen har DPT understreget behovet for især at fokusere på de brancher, der er hårdest ramt af corona-pandemien, hvilket inkluderer turistbusbranchen.

Den danske turistbusbranche har hårdt brug for, at der kommer gang i hjulene, og derfor hilser Dansk PersonTransport regeringens udspil til en sommer- og erhvervspakke velkommen.

”Det er vores medlemmers forventning, at turistbusbranchen vil være ramt af følgevirkninger af pandemien også i sidste halvår af 2021 og hele 2022, og dermed vil vores virksomheder være dybt afhængige af hjælpepakker. Der er derfor lige nu i forhandlingerne brug for, at politikerne også retter en del af støtten fra sommer- og erhvervspakken mod turistbusvirksomhederne, der jo er en integreret del af oplevelses og turismeerhvervet,” siger Michael Nielsen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)