Tyskland advarer om større asylbølge end den i 2015

Flere og flere advarer om, at Europa står over for en ny flygtningekrise lige så stor eller endda større end den i 2015.

Et stigende antal rapporter indeholder det alarmerende budskab, at der er endnu en massiv bølge af asylansøgere på vej til Europa.

Ifølge TT advarer lande som Cypern, Grækenland og Bulgarien mod en større tilstrømning af flere og flere indvandrere.

“Vi skal gøre vores yderste for at den situation, vi oplevede i 2015 og 2016, ikke gentager sig,” siger den græske civilbeskyttelsesminister Michalis Chrisochoidis, ifølge nyhedsbureauet.

Tyrkiet bruger syrere som pressionsmiddel

Ifølge Sveriges migrations- og justitsminister Morgan Johansson (S), er antallet af indvandrere som kommer gennem Tyrkiet øget. Tyrkiet truede tidligere på året med at frigive syriske asylansøgere, hvis EU ikke ydede mere hjælp.

I Tyrkiet befinder der sig omkring 3,5 millioner syrere, men for nylig er man begyndt at sende folk tilbage til Syrien, hvor krigen er forbi.

De tilbagevendende syrere får derefter et forbud mod at vende tilbage til Tyrkiet som varer i fem år, skriver SVT. Imidlertid ønsker mange syrere ikke at vende tilbage til deres krigshærgede hjemland.

Selv Sverige siger fra

Samtidig forsøger de EU-lande som for nyligt har indgået en aftale om at fordele indvandrene mellem sig at få flere medlemsstater til at tilslutte sig aftalen. Men det synes lettere sagt end gjort. Ikke engang Sverige ønsker at suges ind i aftalen, ifølge TT. Morgan Johansson mener, at Sverige allerede har ydet et så stort bidrag , at andre lande nu bør tage teten og stå forrest i køen.

Den tyske hukommelse er intakt

Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer advarer om, at krisen kan blive endnu værre end 2015. På det tidspunkt søgte 163.000 mennesker asyl i Sverige alene.

“Vi er nødt til i endnu højere grad at hjælpe vores europæiske partnere med at patruljere EU’s ydre grænser. Vi har ladet dem klare det alene i lang tid. Hvis vi ikke gør det, vil vi igen se en bølge af flygtninge som 2015, måske endda større end for fire år siden”, fortæller han til Bild am Sonntag.

Det skriver det svenske medie Fria Tider.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)