Tyskland: Alle EU-lande skal tage imod migranter

Af Soeren Kern – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer har afsløret en ny plan for at reformere det europæiske asylsystem. Et udkast til lovforslaget, der er blevet lækket til medierne, viser, at det bliver pålagt alle EU’s medlemslande at tage imod illegale migranter.

Lande i Central- og Østeuropa modsætter sig tvungne omfordelinger ud fra den betragtning, at beslutninger om udstedelse af opholdstilladelser bør holdes på et nationalt plan. De har bemærket, at ikke-folkevalgte bureaukrater i Bruxelles, ved ensidigt at påtvinge EU-medlemslandene migrantkvoter, forsøger at tvinge Europas demokratisk valgte ledere til at følge deres diktat.

Den fortløbende debat om indvandringen handler essentielt set om europæisk føderalisme og i hvilken grad EU får lov til at overtrumfe beslutningstagerne i dets 28 medlemslande.

Seehofer præsenterede den 2. december sin 4-siders plan for reformering af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) for EU-Kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, i Bruxelles. Hun forventes at løfte sløret for sit migrationsforslag i februar 2020, inden Tysklands seks måneders formandskab for Det Europæiske Råd, der begynder i juli 2020.

Den nye plan skal erstatte EU’s Dublinforordning, ifølge hvilken folk skal søge asyl i det første europæiske land inden for EU, som de kommer til.

Sydeuropæiske lande – især Grækenland og Italien – har klaget over, at det nuværende system pålægger dem en uretfærdig og uforholdsmæssig byrde, hvad angår masseindvandringen fra Afrika, Asien og Mellemøsten. De mener, at alle EU-medlemslande skal tage et ligeligt ansvar for de migranter, der når Europas kyster.

Da Europas migrantkrise var på sit højeste i september 2015, stemte nogle EU-lande for at omfordele 120.000 migranter fra Italien og Grækenland til andre dele af unionen. Dette antal skulle lægges til planen fra juli 2015 om at omfordele 40.000 migranter fra Italien og Grækenland.

Ud af de 160.000 migranter, der skulle “deles”, fik ni lande i Central- og Østeuropa besked på at tage omkring 15.000 migranter. Selv om Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovakiet stemte imod aftalen, skulle de alligevel efterleve den.

I september 2017 afgjorde EU’s højeste domstol: EU-domstolen (ECJ), at EU’s magtfulde udøvende gren, EU-Kommissionen, har den juridiske ret til at beordre EU-lande til at tage imod såkaldte asylansøgere. Domstolen afgjorde desuden, at EU-landene ikke har nogen juridisk ret til at modstå sådanne ordrer.

Ungarn og Slovakiet mente, med opbakning fra Polen, at EU brød sine egne regler og overskred sine beføjelser, da de godkendte kvotesystemet med et “kvalificeret flertal” – omkring to trediedele af unionens medlemslande. De mente desuden, at omfordelingsordningen er et direkte brud på Dublinforordningen.

EU-domstolen afgjorde, at et kvalificeret flertal var tilstrækkeligt, eftersom EU “ikke behøver at handle enstemmigt, når man vedtager den anfægtede beslutning.” Afgørelsen nævnte ikke Dublinforordningen, og den konkluderede: “Mekanismen er medvirkende til, at Grækenland og Italien vil kunne håndtere konsekvenserne af migrantkrisen i 2015, og den er proportional.”

Den ungarnske udenrigsminister Péter Szijjártó kaldte retskendelsen for “uhørt og uansvarlig” og “i modstrid med de europæiske landes interesser, herunder Ungarns.” Han tilføjede: “Beslutningen bringer hele Europas sikkerhed, såvel som hele Europas fremtid, i fare.”

Den Europæiske Revisionsret skrev i november 2019, at blandt de 160.000 migranter, der skulle fordeles blandt EU’s medlemslande, var det i sidste ende kun 34.705 personer (21.999 fra Grækenland og 12.706 fra Italien), der blev flyttet.

Under et bilateralt møde for nylig i Rom opfordrede Frankrigs og Italiens ledere EU til at få et nyt automatisk system til modtagelse af migranter. Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde, at han var “overbevist om, at det er nødvendigt med et automatisk europæisk system til modtagelse af migranter” og at EU-lande, der nægter at deltage i ordningen, bør “straffes hårdt”.

Det lækkede udkast til Seehofers forslag erklærer, at Dublinforordningen skaber “klare ubalancer”, eftersom “75% af alle ansøgninger om international beskyttelse i 2018 blev indgivet i blot fem medlemslande.”

Ifølge dokumentet er Dublinforordningen “ineffektiv”, for i hele EU flyttes ansøgere kun i 3% af tilfældene til det (oprindeligt) ansvarlige medlemsland”, hvilket betyder, at asylansøgere i praksis ikke sendes tilage til det først ankomne land.

Dokumentets centrale del opfordrer til, at asylansøgninger behandles straks ved ankomsten til EU’s ydre grænser. Derfra skal et nydannet EU-Asylagentur “beslutte” hvilket medlemsland, der er ansvarligt for modtagelsen af ansøgeren og behandlingen af hans eller hendes ansøgning.

Det er hensigten, at Seehofers plan skal gøres permanent og ikke begrænses til krisesituationer. Det er værd at bemærke, at planen ikke behandler området returnering af illegale migranter til deres oprindelseslande.

Planen undgår omhyggeligt at bruge det politisk sprængfarlige ord “kvoter” og erstatter det med “retfærdig andel” (gerechter Anteil). Dokumentet undlader også ordet “obligatorisk”, selvom det er gennemgående, at ordningen for fordeling af migranter bliver obligatorisk for alle EU’s medlemslande.

Hvis alt går efter planen, bliver lovforslaget vedtaget af Europa-Parlamentet i andet halvår af 2020, når Tyskland overtager EU-formandsskabet. Det ratificeres derefter af Det Europæiske Råd, der består af regeringslederne i EU’s medlemslande.

Den nye EU-kommissær for Fremme af den Europæsike Livsstil, Margaritis Schinas, støtter ordningen:

“Migrationskommissær Ylva Johansson og jeg mødte Horst Seehofer. Vi er fuldstændig enige med Tyskland. Vi har brug for denne konsensus fra alle medlemslandene, og vi arbejder hårdt på at opnå den.”

Den tjekkiske premierminister Andrej Babiš har dog givet udtryk for sin modstand mod den tyske plan. I et interview med det tjekkiske nyhedsbureau ČTK gav han udtryk for, at han gennemskuer Seehofers snak:

“Grundlæggende afviser vi ulovlig indvandring. Vi afviser også at give smuglerbander lov til at bestemme, hvem der kommer til at leve i Europa. Vi afviser kvoter, og jeg er overrasket over, at emnet påny er på forhandlingsbordet. Jeg håber, at den ny EU-Kommission vil sætte en stopper for det.”

Den tjekkiske indenrigsminister Jan Hamáček udtaler, at Tjekkiet vil koordinere sin stillingtagen med de andre medlemmer af Visegrádlandene (V4), der er en kulturel og politisk alliance af fire centraleuropæiske lande: Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet.

Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó siger, at V4 ikke giver efter for pres fra EU for at tage imod migranter:

“V4-gruppens holdning er klar. Vi er ikke villige til at tage imod ulovlige migranter i Centraleuropa. Centraleuropas succes og sikkerhed skyldes vores stramme indvandringspolitik, og sådan vil det fortsætte.

“Det er årsagen til, at Centraleuropa nu er et af de mest succesrige områder i EU og unionens vækstmotor. Vi tolererer ingen form for pres, og vi ungarere insisterer på vores ret til bestemme, hvem vi vil lade komme ind i vores land, og hvem vi ønsker at leve sammen med.”

Soeren Kern er Senior Fellow ved Gatestone Institute i New York.