Den 44-årige har erkendt indsmugling af 1,7 kilo ketamin, men taget forbehold for anke i forhold til udmåling af straffen.
Hændelsen fandt sted den 9. juli ved Frøslev Grænseovergang, hvor den 44-årige ankom i personbil og blev taget ud til kontrol af toldere fra Toldstyrelsen.
Ved den indledende kontrol med en narkohund stod det klart, at der var ulovlige stoffer gemt i køretøjet. Og ved den efterfølgende kontrol i Toldstyrelsens undersøgelseshal fandt tolderne i alt 1,7 kilo ketamin, et bedøvende stof, gemt flere steder i bilen.
Derefter blev den 44-årige mand anholdt af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi og efterfølgende varetægtsfængslet.
Den 44-årige har erkendt indsmuglingen, men taget forbehold for anke i forhold til udmåling af straffen.
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland.
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland.
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet.
UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |