Ugens erhvervseventyr: eksport af grøn trepart

Næsten hver uge udbasunerer de danske medier et nyt dansk erhvervseventyr, der påstås at have potentiale til at oversvømme Danmark med mælk og honning, men som aldrig bliver til noget.

Denne uges erhvervseventyr markedsføres i Børsen af Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Merete Juhl, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer, og Lise Walbom, adm. direktør, Food Nation, (i det følgende kaldet JJW) i et indlæg med den entusiastiske overskrift: ”Grøn trepartsaftale kan blive Danmarks næste eksportvare”.

JJW skriver bl.a.: ”Denne aftale blev indgået i fred og fordragelighed mellem parterne i et mødelokale i Økonomiministeriet. Kan den danske tradition for samarbejde og brede aftaler så overføres 1:1 til Californien, USA og resten af verden? For tænk, hvis vi kan få en grøn trepart i EU? Og tænk, hvis vi kan få en grøn trepart i USA?”.

Og som bevis på, hvor genial en opfindelse den grønne trepartsaftale er, henviser JJW til, at den er blevet nævnt i medier som Washington Post, Financial Times og CNN. ”Alle havde de øjnene rettet mod Danmark i slutningen af juni, da regeringen og parterne i den grønne trepart indgik aftale om et grønt Danmark”, skriver JJW.

Den grønne trepartsaftale er ganske rigtigt omtalt i de tre medier, men snarere som et kuriosum. CNN henviser bl.a. til udtalelsen fra Bæredygtigt Landbrug, som kalder aftalen ”et skræmmende eksperiment”. ”Vi mener, at aftalen er rent bureaukrati”, siger formand Peter Kiær til CNN. »Vi anerkender, at der er et klimaproblem. Men vi tror ikke på, at denne aftale vil løse problemerne, fordi den vil sætte en kæp i hjulet på landbrugets grønne investeringer”.

Arla Foods topchef, Peder Tuborgh, siger til CNN, at “landmændene gør alt hvad de kan for at reducere CO2-udledningerne, men nogle CO2-udledninger i landbruget kan ganske enkelt ikke undgås, og derfor er det ikke i orden at strafbeskattede dem”.

Og Kristian Hundeboll, den tidligere adm. dir. for DLG Group, siger til CNN, at “af hensyn til landbrugets konkurrenceevne bør klimaafgiften forankres i EU-lovgivning. Det er hverken gavnligt for klimaet eller landbruget, at Danmark går enegang på dette område”.

Omtalte kritiske udtalelser nævner JJW naturligvis ikke. I stedet forsøger de at skabe det indtryk, at hele verden er næsegrus af beundring for den grønne trepartsaftale, og at den er en oplagt kandidat til at blive ”Danmarks næste eksportvare”.

I Jyllands-Posten skriver planteavlsrådgiver Vagn Lundsteen, at ”trepartsaftalen bygger på uvidenhed og griskhed fra Danmarks Naturfredningsforening, der igen har taget fusen på landbruget. Et svagt landbrug havde igen solgt ud af arvesølvet. Et tåbeligt forlig, hvor landbrugsfamilierne gav alt og intet fik. Dansk landbrug påtog sig skylden for klimaforandringer, havets tilstand og forurening af drikkevand, og Søren Søndergaard og landbruget kom ud af lokalet som sorteper – de andre hvide som sne, for det var alt sammen ’landbrugets skyld’. Danmark har de dygtigste landbrugsfamilier i verden. I stedet for at begrænse produktionen og væksten bør vi optimere og øge produktionen. Hvorfor? Fordi for hver hektar, der dyrkes intensivt, kan et tilsvarende ekstensivt naturområde bevares. Hvis vi ekstensiverer landbrugsproduktionen med afgifter, miljølove og regler, falder produktionen, og der skal bruges større arealer andre steder i verden for at producere den samme mængde fødevarer”.

Trepartsaftalen vil naturligvis aldrig blive ”Danmarks næste eksportvare”. Og de ansvarlige for trepartsaftalen samt JJW vil en dag sige, at det var ærgerligt, at de tog fejl. Men så vil de enten være døde eller gået på pension. Det var så denne uges erhvervseventyr.

André Rossmann