Undersøgelse: Hjemmearbejde har medført flere kilo og dårligere helbred

Coronatiden og særligt et år med hjemmearbejde har haft vægtige konsekvenser for befolkningen, viser ny undersøgelse. Danskerne har fået mindre motion, dårligere helbred, øget vægt og en generelt mindre sund livsstil end før pandemien.

Mere end hver tredje dansker har taget på i vægt under coronatiden, og halvdelen af befolkningen vurderer sin generelle fysiske form som værende blevet dårligere under pandemien, viser ny undersøgelse.

Der bliver på flere måder ekstra belastning på landets fitnesscentre, når de torsdag igen må byde medlemmerne indenfor. Mere end hver tredje dansker har taget på i vægt under coronatiden, og halvdelen af befolkningen vurderer sin generelle fysiske form som værende blevet dårligere under pandemien.

Det viser en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet YouGov for If Skadeforsikring, der baserer sig på godt 2.000 interview med et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år. Hjemmearbejde og nedlukning har er gået hårdt ud over danskernes helbred, viser tallene både nationalt og regionalt.

  • 37 pct. har taget på det seneste år
  • 49 pct. er i dårligere fysisk form end for et år siden
  • 11 pct. har tabt sig i vægt det seneste år
  • 13 pct. er i noget bedre/meget bedre fysisk form end før pandemien
  • 47 pct. mener, at deres fysiske helbred er blevet forringet i løbet af det seneste år

Undersøgelsen af foretaget af analyseinstituttet YouGov for If Skadeforsikring, og viser både et samlet befolkningsresultat og fordeling på hver af regionerne.

Forringet helbred
For nogle har den øgede frihed og den reducerede transporttid gjort det muligt at øge deres træning. Men selvom en stor andel af befolkningen i dag nyder flere vandreture i naturen end tidligere, viser undersøgelsen, at størstedelen bevæger sig mindre i hverdagen end før pandemien.

Dansk Industri har i en opgørelse vurderet, at knap en halv million privatansatte danskere har arbejdet hjemme under pandemien.

Ifølge undersøgelsen fra If mener næsten hver anden deltager, at det er sværere at have en sund livsstil, når man arbejder hjemmefra. Det vækker bekymring hos forsikringsselskabet.

”Undersøgelsen afslører en meget uheldig udvikling. Det er en udvikling, vi danskere selv skal gøre noget ved, men det er også en tendens, arbejdsgivere skal tage meget alvorligt. Selvom pandemien forhåbentlig snart er overstået, ved vi, at mange arbejdspladser i et vist omfang vil fortsætte med hjemmearbejde i fremtiden”, siger kommunikationschef Birgitte Ringbæk, fra If.

”Når arbejdsgivere planlægger, hvordan man opretholder fordelene ved hjemmearbejde efter pandemien, er det vigtigt også at være opmærksom på de sundhedsmæssige udfordringer – både i selve arbejdsmiljøet, men også ved en mere stillesiddende arbejdsdag. Det er let at opfordre til hyppige pauser og 10.000 daglige skridt, men det skal følges op af reelle muligheder for medarbejderne at opfylde disse anbefalinger i løbet af arbejdsdagen”, siger Birgitte Ringbæk.

_________

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for If Skadeforsikring i perioden 22. februar -3. marts 2021. Den baserer sig på 2.005 interview med danskere i alderen 18+ år.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)