Ung kvinde befølt af 4-7 mænd – politiet efterlyser vidner

Kvinde blufærdighedskrænket – politiet efterlyser vidner

Tidlig lørdag morgen, d. 14. september kl. 05.15, blev en ung kvinde udsat for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse i det centrale Aalborg.

 

Episoden skete på Boulevarden fra Nytorv mod Banegaarden, hvor mellem fire og syv personer i nattelivet blufærdighedskrænkede den forurettede kvinde i form af beføling og fremsættelse af ukvemsord.

Nordjyllands Politi har siden efterforsket sagen, og man har en formodning om identiteten på de formodede gerningsmænd, ligesom politiets efterforskning i øvrigt sætter de pågældende personer i forbindelse med en voldsepisode i Aalborg samme nat.

Vidner søges

Men politiets efterforskningsskridt, herunder afhøring af den forurettede, har ført til oplysninger om, at der i forbindelse med krænkelsen var et par yngre mænd, som kom kvinden til undsætning.

”Og dem vil vi gerne tale vi, fordi de unge mænd som vidner kan bidrage til at belyse hændelsesforløbet,” siger politiets efterforskningsleder, politikommissær Martin Rolighed.

Politiet har ikke udsendt signalement på gerningsmændene.

Den forurettede kan dog ikke nærmere beskrive de unge mænd, der kom til hendes hjælp, men politikommissær Martin Rolighed opfordrer dem til at henvende sig. De kan ringe på telefon 114.

Politiet opfordrer i øvrigt alle andre, der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med sagen om at ringe 114.

Da der er tale om en igangværende efterforskning, så har politiet ingen yderligere oplysninger i sagen.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)