USA: 11 måneder til præsidentvalget i 2024

Voldsom politisk polarisering i USA

Det kommende præsidentvalg i USA, der holdes i nov. 2024, vil finde sted på bagtæppet af et voldsomt ideologisk magtopgør mellem Det Demokratiske Parti, som er blevet forvandlet til et parti for den urbane klasse af venstreorienterede akademikere, mediefolk og embedsmænd, og Det Republikanske Parti, som er blevet et parti for ufaglærte, faglærte, små erhvervsdrivende og konservative etniske minoriteter.

Mens Demokraterne med Joe Biden i spidsen har brugt de sidste 3 år på at omlægge det amerikanske samfund fra folkestyre til en totalitær formynder- og kontrolstat med fokus på woke, den grønne omstilling, kønsaktivisme og dyrkelse af seksuelle minoriteter, arbejder Republikanerne anført af Donald Trump på at opretholde det nationalkonservative USA baseret på orden, sikkerhed, grænser, national identitet og traditionelle borgerlige værdier om kernefamilie, kristendom, køn og seksualitet.

Demokraternes valgstrategi

Eftersom Joe Biden ligger lavt i meningsmålingerne på de fleste områder, går Demokraternes valgstrategi ud på at sætte Donald Trump ud af spillet ved at bruge retsvæsenet som et våben mod den tidligere præsident. Pr. 3. aug. 2023 var Trump således tiltalt for 91 påståede kriminelle handlinger, herunder landsforræderi, valgsvindel, afpresning, bestikkelse og forfatningsbrud. Demokraterne er dermed det første politiske parti i USA’s historie, der bruger Demokratisk udpegede anklagere og dommere til at sætte en Republikansk præsidentkandidat i fængsel på falske anklager.

Trump styrkes af de mange retssager

De mange retssager styrker imidlertid Trump og kan meget vel blive hans stærkeste kort i den igangværende valgkamp. Både Trump selv og politiske observatører i USA er overbeviste om, at retssagerne vil yderligere mobilisere de republikanske vælgere, der opfatter retssagerne som politisk motiverede. Hver gang Trump bliver tiltalt i en ny straffesag, stiger hans popularitet. Ifølge det venstreorienterede, Biden-venlige CNN har Trump en reel chance for at vinde valget, fordi han står stærkt i popularitetsmålingerne blandt USA’s sorte, hispanics og svingvælgerne, der forventes at afgøre valget i 2024.

Der er flere og flere tegn på, at de mange falske anklager og retssager mod Trump vækker amerikanske vælgeres vrede på Demokraterne og Biden. Det krænker nemlig amerikanernes retsfølelse og retfærdighedssans, at Demokraterne og Republikanerne ikke er lige for loven, og at Bidens justitsministerium i stigende omfang bruger retssager som politisk våben over for Det Republikanske Parti og især Trump og hans støtter. For man kan mene om Trump, hvad man vil, men det er vælgerne i USA, der bør afgøre landets politiske fremtid – ikke de Demokratisk udpegede anklagere og dommere.

Hertil kommer, at et flertal af de amerikanske vælgere siger, at Joe Bidens politiske kurs har skadet dem. Præsidentens brede opbakning på tværs af generationer og etniske mindretal er samtidig ved at svinde ind. Blev der afholdt præsidentvalg i USA i dag, ville Donald Trump ifølge en meningsmåling foretaget af The New York Times vinde i Arizona, Georgia, Michigan, Nevada og Pennsylvania, som er afgørende fem delstater. I 2020 vandt Biden i alle disse delstater.

Trump kan blive præsident trods fængselsstraf

Skulle Trump stik mod forventning havne bag tremmerne, vil han i henhold til amerikansk lovgivning fortsat kunne stille op til næste års præsidentvalg. En præsidentkandidat i USA skal nemlig ikke opfylde mange andre krav end at være mindst 35 år og være født i USA. Uanset at flere af staterne kræver en ren straffeattest for at stille op til valg, gælder det ikke føderale valg. Vinder Trump valget, mens han er i fængsel, bliver han løsladt, taget i ed som 47. præsident og vil kunne benåde sig selv og sine støtter.

Payback time

Vinder Donald Trump præsidentvalget i 2024, har han et langt regnskab at gøre op med de mange politiske modstandere, som hver dag undergraver retsstaten for at få ram på ham. Og han har allerede ved flere lejligheder signaleret, at Demokraterne kan regne med en republikansk ”payback time” (læs her og her).

Flere Republikanske aktivister og organisationer er også i gang med at forberede Donald Trumps mulige magtovertagelse i Washington. Planen er, at regeringen og centraladministrationen i løbet af 6 måneder skal drænes for ”the swamp”, dvs. alle de venstreorienterede, Biden-venlige bureaukrater, som har ét fælles mål: at forhindre Donald Trump i at blive genvalgt som USA’s præsident i 2024, stække det Republikanske Partis magt og indflydelse i det amerikanske samfund og indføre en totalitær socialistisk formynderstat i USA efter skandinavisk forbillede.

Under Donald Trump har den venstreorienterede dybe stat gjort alt for at sabotere præsidenten, nedsable hans politiske tiltag, miskreditere ham og udskamme ham gennem systematiske hån og hadsk latterliggørelse. Den konservative tænketank Heritage Foundation og 50 andre konservative organisationer er derfor i færd med at udarbejde en liste over 54.000 Trump-loyale støtter, som skal besætte nøgleposterne i USA’s regering og centraladministration, hvis Republikanerne overtager regeringsmagten i Washington i 2024.

Rigsretssag mod Biden

Republikanerne har indledt en officiel undersøgelse af, om der er grundlag for en rigsretssag mod Biden. Republikanerne mener, at Bidens søn, Hunter Biden, gennem sine udenlandske forretningsaktiviteter har solgt adgang til sin indflydelsesrige far.

Samtidig mener de, at Joe Biden har opført sig korrupt og profiteret af politik, han førte i sin tid som vicepræsident under Barack Obama mellem 2009 og 2017. Sagen mod Hunter Biden og muligvis andre medlemmer af Bidens familie vil få stor opmærksomhed frem til præsidentvalget i november 2024 og vil uden tvivl svække Joe Bidens chancer for genvalg.

Status i november 2023

Mens retssagerne mod Trump har styrket hans folkelige opbakning, virker den siddende præsident, Joe Biden, mere og mere svækket. Det være sig i meningsmålingerne, men også fysisk og kognitivt. Hertil kommer, at vælgerne er skuffede over Bidens økonomiske politik, ”Bidenomics”. Kun 14 pct. mener, at deres økonomiske situation er blevet bedre under Biden, og kun 18 pct. mener, at deres situation bliver bedre, hvis Biden bliver genvalgt i 2024.

Overfor vælgerne argumenterer Biden, at Bidenomics handler om at sparke et nyt liv i den amerikanske drøm. Men Bidens budskab trænger ikke igennem, idet vælgernes fokus er rettet mod hans alder, hans fysiske forfald, hans fejl i taler og hans elendige performance på flere vigtige områder. Som det ser ud nu, er der en betydelig sandsynlighed for, at USA’s næste præsident hedder Donald Trump.

André Rossmann