Magtopgøret splitter USA
De seneste 2 år har været vidne til et voldsomt magtopgør mellem Det Demokratiske Parti, som er blevet forvandlet til et parti for den urbane klasse af venstreorienterede akademikere, mediefolk og embedsmænd, og Det Republikanske Parti, som er blevet et parti for ufaglærte, faglærte, små erhvervsdrivende og etniske minoriteter. Demokraterne med Biden i spidsen har siden 2020 været i gang med at omlægge det amerikanske samfund fra folkestyre til en totalitær formynder- og kontrolstat med fokus på woke-agendaen: uhæmmet indvandring, klimakampen, den grønne omstilling, kønsaktivisme, etnisk tilhørsforhold og kultdyrkelse af seksuelle minoriteter. Bidens woke-agenda afvises imidlertid af et flertal af amerikanerne.
I sin tiltrædelsestale har Joe Biden lovet at samle et dybt splittet USA, hele ”Amerikas sjæl”, og genoprette ”åbenhed og tillid” efter årene med Donald Trump. Talrige meningsmålinger har imidlertid vist, at et flertal af vælgerne mener, at USA fortsat er splittet på trods af Bidens løfter om at være en politisk brobygger og en samlende præsident.
Et flertal af vælgerne er konservative og anti-woke
Demokraternes og Bidens woke-agenda nyder opbakning fra centraladministrationen i Washington (den dybe stat), de fleste medier, Wall Street og Big Tech. Men trods woke-tilhængernes propaganda og hjernevask betegner ca. 70 pct. af amerikanerne sig fortsat enten som konservative eller moderate i sociale spørgsmål. Med andre ord bekender et flertal af amerikanske vælgere sig fortsat til nationalkonservatisme baseret på orden, sikkerhed, grænser, national identitet og traditionelle borgerlige værdier om kernefamilie, kristendom, køn og seksualitet.
Det meste af USA er ganske enkelt ikke med på Bidens woke-agenda. Et flertal af vælgerne er uenig i Bidens påstand om, at USA er systemisk racistisk, og er imod en regeringspolitik, som favoriserer én racegruppe frem for en anden. Et flertal af vælgerne betragter Demokraternes holdning om, at abort er acceptabel til og med niende svangerskabsmåned, som ekstrem. Et flertal af vælgerne er imod Biden-regeringens indvandringspolitik, der har tilladt mere end 5 millioner migranter at komme ind i USA. Et flertal af vælgerne er imod Bidens klimapolitik, som medfører voldsomme indgreb i amerikanernes liv. Folk kan lide deres gaskomfurer og nyder at køre i benzindrevne biler. Mange opfatter Bidens fokus på den grønne omstilling som forceret og uigennemtænkt.
Trump skal knuses med alle midler
Det, Demokraterne frygter mest, er, at Biden bliver nødt til at forsvare sine resultater, sin alder og sin mentale tilstand over for amerikanerne. Præsidenten ligger nemlig lavt i meningsmålingerne på alle vigtige områder, herunder økonomi (læs her og her), udenrigspolitik, indvandring (læs her og her) og kriminalitet. Demokraternes valgstrategi går derfor ud på at sætte Donald Trump, der er ubestridt topkandidat blandt republikanerne til at blive præsidentkandidat ved valget i efteråret 2024, ud af spillet. Det gør de ved at bruge statsapparatet og retsvæsenet som et våben mod Trump, som nu efter syv års Demokratisk chikane, bagvaskelser og trusler er blevet tiltalt for 78 kriminelle handlinger, herunder landsforræderi, valgsvindel, afpresning, bestikkelse og forfatningsbrud. De to prominente amerikanske topjurister, professorerne Jonathan Turley og Alan Dershowitz, kalder begge sagen mod Trump for en politisk skueproces, der ikke har en ærlig juridisk trevl på kroppen. Og de fleste amerikanere er af den opfattelse, at Demokraterne bruger de mange tiltaler mod Trump til at afspore hans valgkampagne.
Retssagerne er Trumps stærke kort
Mens Demokraterne klamrer sig til et håb om, at Trump bliver Republikanernes præsidentkandidat, og at han vil gå ned i flammer og tabe valget til Biden, kan de mange retssager godt ende med at blive Trumps stærkeste kort i den kommende valgkamp. For intet tyder på, at sværmen af retssager svækker Trump. Både Trump selv og politiske observatører er overbeviste om, at de mange retssager vil yderligere mobilisere de republikanske vælgere og vil kunne bruges som affyringsrampen for hans valgkampagne. Skulle Trump havne bag tremmerne, vil han i henhold til amerikansk lovgivning fortsat kunne stille op til næste års præsidentvalg. En præsidentkandidat i USA skal nemlig ikke opfylde mange andre krav end at være mindst 35 år og være født i USA. Selv om flere af staterne kræver en ren straffeattest for at stille op til valg, gælder det ikke føderale valg.
Anklagerne mod Trump har hidtil ikke vist sig at være belastende for ham, fordi hans fortælling om, at det er den korrupte Biden-familie og sumpen i Washington, der vil have ham ned med nakken, har en kæmpe klangbund hos vælgerne. Facit er, at Trump fortsat står uhyre stærkt som indiskutabel republikansk leder. Når de mange retssager ikke gør indtryk på amerikanerne, og enhver ny anklage mod Trump kun medfører, at hans meningsmålinger bliver bedre, skyldes det, at et flertal af vælgerne opfatter retssagerne som politisk motiverede.
Vinder Trump valget, mens han er i fængsel, bliver han løsladt, taget i ed som 47. præsident og vil kunne benåde sig selv og sine støtter. Mange Demokrater sætter derfor spørgsmålstegn ved, om det er klogt at føre alle de mange retssager mod Trump, idet de ikke kan undgå at styrke hans position midt i valgkampen forud for præsidentvalget i 2024.
Vælgerne er vrede
Der er flere og flere tegn på, at de amerikanske vælgere er vrede. Det krænker nemlig deres retsfølelse og retfærdighedssans, at Demokraterne og Republikanerne ikke er lige for loven, og at Bidens justitsministerium i stigende omfang bruges som politisk våben over for Det Republikanske Parti og især Trump og hans støtter. De er også vrede over ekstremismen og kultdyrkelsen af seksuelle minoriteter i Bidens Hvide Hus. Det kan derfor meget vel tænkes, at vælgerne vil gøre oprør, trodse den venstreorienterede magtelite i Washington og stemme på Trump i 2024. Ifølge det Biden-venlige CNN har Trump en reel chance for at vinde valget. Han står nemlig stærkt i alle målinger, inkl. popularitetsmålingerne blandt sving-vælgerne, som forventes at afgøre valget i 2024.
Demokraterne har skabt en farlig præcedens
Politiske observatører og juridiske eksperter i USA peger på, at ved at bruge statsapparatet og retsvæsenet som et våben mod Trump har Demokraterne skabt en meget uheldig præcedens. Fremover bliver det nemlig legitimt for både Demokraterne og Republikanerne at bruge statsapparatet og retsvæsenet som våben mod deres politiske modstandere. Skulle Trump gå hen og vinde præsidentvalget i 2024, har han et langt regnskab at gøre op med sine politiske modstandere, som hver dag undergraver retsstaten for at få ram på ham. Og han har allerede ved flere lejligheder signaleret, at Demokraterne kan regne med en republikansk ”payback time” (læs her og her).
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)