Vanvidsbilist ville snyde sig fra konfiskation af bil

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi tiltaler en 20-årig mand for vanvidsbilisme og lægger op til konfiskation af bilen, selvom den skyndsomt var solgt til en anden.

 

Ifølge anklageskriftet gik det gik alt for stærkt, da en fotovogn blitzede en 20-årig mand fra Ishøj i sin Mercedes C350 TDI stationcar på Vallensbækvej tirsdag den 8. juni kl. 20.36.

Måleapparaterne viste nemlig en hastighed på mindst 101 kilometer i timen, hvor 50 kilometer i timen var tilladt.

Når det går over 100 procent for hurtigt, træder reglerne om vanvidsbilisme i kraft, og derfor skal bilen som udgangspunkt konfiskeres.

Men det forsøgte den 20-årige ejer ifølge politiets mistanke at undgå. Bilen skiftede nemlig ejer allerede næste dag, hvor en 23-årig mand fra Albertslund blev registreret som ny ejer.

Da politiet undersøgte sagen nærmere, var der flere ting ved ejerskiftet, som fik betjentene til at rynke panden:

”Politiet mistænkte, at bilen i virkeligheden stadig tilhørte den 20-årige fører men var ejerskiftet proforma for at undgå konfiskation, og derfor anmodede vi om en retskendelse til, at politiet kunne beslaglægge bilen med henblik på konfiskation ved en domfældelse,” siger specialanklager Charlotte Møgelhøj, anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Retten afsagde kendelse om, at politiet kunne beslaglægge bilen, hvorefter den blev efterlyst og indbragt af en patrulje sidst i juni.

Anklagemyndigheden har nu rejst tiltale for hastighedsovertrædelsen og lægger op til, at retten dømmer efter skærpelserne for vanvidsbilisme, hvilket kan medføre fængselsstraf og mistet kørekort til føreren samt konfiskation af bilen.

Sagen skal afgøres ved Retten i Glostrup i oktober.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)