Når forbrugerne køber varer i danske butikker, betales moms på 25 pct., som er blandt de højeste i de 38 OECD-lande. En momssats på 25 pct. indebærer, at hvis en vare koster 100 kr. uden moms, så er prisen inkl. moms 125 kr. Det er væsentlig højere end EU-gennemsnittet på 17,9 kr. til statskassen, når man bruger 100 kr. I Tyskland er momsen på 19 pct., mens momsen i Schweiz er på 7,7 pct. I Spanien er momsen på basisfødevarer og tjenesteydelser hhv. 4 pct. og 10 pct. Svenskerne betaler 21,7 kr. i moms og afgifter, når de bruger 100 kr.
Politisk er der ikke stor støtte til idéen om differentieret moms, fordi den bidrager i meget betydeligt omfang til finansieringen af den sklerotiske velfærdsstat. Danskerne har nemlig indrettet samfundet med et vidtforgrenet socialt sikkerhedsnet og en stor offentlig sektor, og det koster penge. Mange penge. Man er derfor nødt til at opkræve et betydeligt provenu i skatter og afgifter. I 2024 ventes det samlede skatte- og afgiftsprovenu at løbe op i ca. 1.250 mia. kr. Heraf udgør momsindtægterne alene 280 mia. kr. Hver fjerde skattekrone kommer altså fra momsen.
Blandt samtlige 27 EU-lande er Danmark det eneste land, der ikke arbejder med differentierede momssatser. Samtlige andre EU-lande (i større eller mindre grad) arbejder med nedsat moms på fødevarer. Der kan enten være tale om en generel nedsat moms på alle fødevarer (f.eks. Tyskland 7 pct. og Sverige 12 pct.) eller en nedsat sats på udvalgte varer (f.eks. Kroatien 5 pct. og Ungarn 18 pct. begge på mejerivarer). I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark. Tyskerne er endnu bedre stillet, når de handler i en dagligvarebutik. Her er momsen på fødevarer kun 7 pct.
Eftersom den sklerotiske velfærdsstat, der knager voldsomt i fugerne, har brug for penge, opfinder de systemtro økonomer kreative argumenter for, hvorfor der ikke skal indføres differentieret moms.
Besparelsen for den enkelte familie er meget beskeden, påstår økonomerne. Kun 240 kr. om måneden, svarende til 2.880 kr. om året. Hvert år. Måske er det ikke meget, men hellere 2.880 kr., end ingenting. Er økonomien anstrengt, er alle bidrag velkomne.
En momsnedsættelse vil efterlade et stort hul i statskassen, som alt andet lige skal fyldes ud enten ved offentlige besparelser eller ved en forhøjelse af andre skatter og/eller afgifter, siger de. Den slags er det svært at finde flertal for. Så hellere beholde den moms, man har.
Differentieret moms åbner det for et administrativt helvede, siger de. Med kun én momssats er det nemt at administrere for butikker og myndigheder. Med flere satser skal man have udviklet et system, der kan håndtere det. Man overser, at differentierede momssystemer eksisterer i langt de fleste EU-lande uden store problemer. I Danmark er der f.eks. nulmoms på aviser og porto. Så butikker og virksomheder er ikke uvante med to momssatser i dansk detailhandel.
Ved at indføre lavere moms på udvalgte fødevarer åbner man reelt en dør på klem for, at andre varegrupper også skal have lavere moms, og den dør vil hurtigt blive sparket ind, siger de. Det er bare en løs påstand, som ikke er underbygget af de erfaringer, man har med differentierede momssystemer i de øvrige EU-lande.
Skattestyrelsens i forvejen stærkt udfordrede IT-systemer vil i tilfælde af indførelse af differentieret moms skulle tilføres endnu en facet, og det kan de ikke finde ud af, siger de. Den reelle årsag er altså ikke tabte milliardindtægter, men 230 gamle it-systemer. Og det siger man i et land, der går for at være verdensmester i offentlig digitalisering.
Sjovt nok kan alle andre EU-lande godt have differentieret moms, men ikke Danmark. Danskerne er nemlig lydige skaffedyr for den fallerede socialdemokratiske velfærdsstat. Derfor betaler de uden protest. I dansk optik er den vildtvoksende velfærdsstat, der leverer stadig ringere service, dårligere kvalitet og faldende produktivitet, jo et kunstværk og udtryk for Danmarks civilisationsmæssige overlegenhed. Derfor skal den opretholdes for enhver pris.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)