Antisemitisme (et patologisk had til jøder) har eksisteret siden oldtiden. Jøderne er blevet udråbt til syndebukke og beskyldt for, at de var årsag til sygdomme som pesten og naturkatastrofer, ligesom de er blevet beskyldt for at være magtsyge samt for at dræbe kristne børn. Især myten om, at jøder tapper blod fra kristne (blood libel), har været sejlivet og har igennem tiderne været brugt til at oppiske en stemning mod jøderne.
Efter nederlaget i Første Verdenskrig var Tyskland tæt på statsbankerot, og som det var sket tidligere, når der var brug for en syndebuk, blev jøderne endnu en gang udråbt til syndebukke. Jøderne fik skylden for krigen og for nederlaget, også kaldet dolkestødslegenden. Ligeledes blev bogen ”Zions vise protokoller”, der angiveligt skulle være skrevet af et jødisk ældsteråd med planer om at opnå verdensherredømme, afsløret. Det har senere vist sig, at bogen er skrevet af Ruslands hemmelige politi. Endvidere anvendtes også stærke tegninger i den nazistisk antisemitiske propagandamaskine, f.eks. et billede af en rabbiner, som suger blod af dyr, og mange steder blev jøderne fremstillet som dyr og vampyrer.
Antisemitismen blomstrede også i Danmark. Både inden Første Verdenskrig og i mellemkrigstiden har danske kirkeblade, film, bøger og medier gennem jødehadske karikaturer, kommentarer og stereotyper om fysiologi og åndelige egenskaber stemplet jøderne som en kollektiv trussel mod det danske samfund. Det jødiske mindretal i Danmark blev fremstillet som ondskabsfuldt, grisk og farligt. I perioden 1945-1968 var Danmark officielt en stor ven af staten Israel, og mange danske unge tog på kibbutzophold. Siden 1968 er sammenblandingen af had til Israel og jøder imidlertid blevet så stærk, at den bl.a. førte til bombeangrebet mod synagogen i København i 1985, hvor mange blev såret.
I årene 1968-1971 tog Danmark imod flere tusinde polske jøder, der blev udvist af Polens antisemitiske regering. I dag er det Danmark, der stikker sit grimme antisemitiske ansigt frem. Den snigende og vedvarende islamisering af det danske samfund på alle niveauer og den sympati og tolerance, som det officielle Danmark udviser for det muslimske mindretal, har skabt en fysisk og mental ghetto, hvor danske jøder lever et liv med angst, ydmygelser, chikaner og politibevogtning døgnet rundt.
Også i Canada lever den antisemitiske “blood libel” i bedste velgående. Ifølge den canadiske avis La Presse er Israels premierminister Benjamin Netanyahu en vampyr, og han er klar til at suge livet ud af palæstinenserne i Rafah, Hamas’ sidste forpost i det sydlige Gaza. Publikationen, der engang var en anerkendt avis i Canada, bragte den 20. marts en politisk tegning, der portrætterede Netanyahu som en vampyr med en enorm kroget næse, spidse ører og kløer som fingre, klædt i Draculas frakke, mens han stod på dækket af et piratskib.
Billedteksten, skrevet med bloddryppende røde bogstaver, lød: “Nosfenyahou: En route vers Rafah”. Nosferatu, det rumænske ord for vampyr, var titlen på en pro-nazistisk tysk stumgyserfilm fra 1922, der var fyldt med antisemitisk gift. Filmen, som blev noget af en kultfilm, handlede om en vampyr med en lang jødisk næse. Han ankom til en idyllisk tysk by med en kasse fuld af pestbærende rotter, som han slap løs på de uskyldige landsbyboere, mens han planlagde at suge sin ejendomsmæglers blod.
La Presses tegneserie efterlod ikke plads til fantasi. Den var ikke et politisk eller militært argument mod Israels planlagte landoperation i Rafah. Tegneseriens mål var ganske enkelt at oppiske en antisemitisk stemning mod jøder og israelere.
I dag er det staten Israel, som er det internationale samfunds jøde. Som sådan bliver landet konstant gjort til syndebuk, ligesom jøder er blevet gjort til syndebukke gennem historien. Der er blot én væsentlig forskel. Verdenssamfundet jøde er i dag en økonomisk, teknologisk og militær supermagt, som ikke vil bøje sig for verdenssamfundets skamfulde afpresning.
Benjamin Netanyahu holder fast i magten, fordi en bred koalition af de israelske partier, som tilsammen repræsenterer flertallet af de israelske borgere, er overbevist om, at han er den eneste person, der er i stand til at regere, når Israel står over for pres fra Israels fjender.
Trods advarsler fra Biden og andre antisemitter holder Netanyahu derfor fast i planen om at iværksætte en militær offensiv mod byen Rafah i det sydlige Gaza. Han afviser at bukke under for det internationale pres. ”Dem der vil forhindre os i at gennemføre en offensiv i Rafah, beder os i sidste ende egentlig om at tabe krigen”, siger Netanyahu. Hverken internationalt, amerikansk eller dansk pres vil derfor kunne diktere krigens gang over for Israel.
Der er kun én løsning på det palæstinensiske problem. Israel skal besejre Hamas, der er en ond, fascistisk organisation med nazistiske træk. Herefter skal Israel afnazificere palæstinenserne i Gaza, ligesom man gjorde med tyskerne efter krigen. Israel kan ikke have onde kræfter og våben så tæt på sine grænser. Gaza skal derfor være totalt demilitariseret i al overskuelig fremtid.
Hvad Hamas’ nyttige idioter i de vestlige lande, herunder Danmark, ikke kan fatte er, at for Israel er kampen mod Hamas en eksistenskamp om landets overlevelse. Og derfor kan ingen stoppe Israel – hverken verdensopinionen, Biden, FN, EU eller Den Internationale Domstol i Haag. Israel stopper ikke, før Hamas er besejret.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)