Vesten faciliterer Kinas teknologiske undertrykkelsesværktøjer


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Kina udbygger i disse år sin teknologiske formåen til undertrykkelse af befolkningen og produktion af avancerede våben. Indflydelssesrige folk i Vesten faciliterer denne proces for deres egen personlige vindings skyld. 

Kinas brug af kunstig intelligens

I det kommunistiske styres bestræbelser på at kontrollere sin befolkning blev overvågningsprojektet Skynet iværksat i 2005. Ifølge de kinesiske statsmedier skulle det bekæmpe kriminalitet. Den nationale udviklings- og reformkomité udbyggede i 2015 overvågningen med projektet Sharp Eyes, der skal dække ”100%” af landets offentlige områder og nøgleindustrier. Der må ikke være nogen blinde vinkler. 

Der er nu opstillet mere end 415 millioner overvågningskameraer i landet, og kunstig intelligens er et nyttigt redskab til analyse af de store datamængder. 

Alene i 2017 fik kinesiske firmaer registreret mere end 900 patenter inden for ansigtsgenkendelse, og der blev registreret 530 patenter inden for videoovervågning. 

Megvii står bag ansigtgenkendelsesteknologien Face++ og støttes både af det kinesiske og russiske styre samt af Alibabagruppen, der også støtter virksomheden SenseTime. Huawei samarbejdede i 2018 med Megvii om brug af kunstig intelligens til vurdering af en persons alder, køn og etnicitet. Cloudwalks ansigtsgenkendelsesteknologi anvendes i flere banker og lufthavne. 

De to store mobile betalingsløsninger Alipay fra Alibaba og WeChat fra Tencent anvendes af en stor del af befolkningen. Flere provinser indfører elektroniske identifikationskort indeholdende  ansigtgenkendelsesteknologi fra WeChat eller Alipay, hvorved borgerens færden både kan følges i det offentlige rum og gennem vedkommendes betalingstransaktioner. 

LLvision producerer overvågningsbriller, der sammenligner observerede personer med et register lagret på en mikrochip i brillestellet, hvilket muliggør en hurtig genkendelse af eftersøgte personer på stedet. 

Inden for militæret spiller kunstig intelligens også en stigende rolle. Integrering af kunstig intelligens og innovation vægtes højere end ekspansion i landets militære strategi. Kinas flåde er nu verdens største og er synlig i Det Sydkinesiske Hav og det indo-pacifistiske havområde. 

Anvendelse af overvågningsteknologien

Det kinesiske styre bruger deres omfattende overvågning til at regulere borgernes frihedsmuligheder gennem et gennemgribende socialt kreditsystem. Hver borger udstyres i udgangspunktet med et vist antal point og bliver efterfølgende belønnet med point for eksemplarisk opførsel eller straffet med fratagelse af point for forseelser. Borgeren vurderes på mange parametre – selv indholdet af indkøbskurven i supermarkedet har betydning for, om borgeren bliver belønnet eller straffet. 

En god samfundsborger kan opnå diverse goder som belønning såsom adgang til gode skoler og universiteter, en god karriere, højere pension, billige lån, en bedre sundhedsforsikring, hurtigere adgang til hospitalsbehandling, en bedre plads i boligkøen eller positiv særbehandling på hoteller, ved biludlejning og i lufthavnen. 

Forseelser, der medfører pointtab, kan for eksempel være: at gå over for rødt, betale sine regninger for sent, sortere sit affald forkert, ryge på uautoriserede områder, tale kritisk om styret eller have nogen i ens omgangskreds, der taler kritisk om styret. Folk med en lav karakter straffes eksempelvis ved at blive nægtet billetkøb til fly og hurtigtog, hindres i at optage banklån, får deres konto på sociale medier lukket eller forhindres i at få arbejde i det offentlige. 

Etniske minoriteter kan identificeres ved hjælp af ansigtsgenkendelsessoftware, hvilket blandt andet anvendes til identifikation af uighurere, der indespærres i koncentrationslejre. 

Tibetanere overvåges i stigende grad, idet der er opsat kameraer ved flere klostre, og tibetanere tvinges til at installere en app på deres telefon, hvormed de kinesiske myndigheder kan følge deres færden og overhøre deres samtaler. 

Flere kirker ødelægges, mens indgangen til de tilbageblevne kirker overvåges, hvorved myndighederne registrerer den kristne minoritetsbefolkning. Kristent indhold fjernes desuden fra internettet og fra undervisningsmateriale. 

LÆS OGSÅ:  Det er kun rimeligt, at Lars Løkke selv skriver Migrantpagten under

Falun Gong bevægelsen opstod i 1992 og var i 1999 blevet så populær, at kommunistpartiet anså den for at være en trussel. De har siden da forfulgt dens udøvere, der bliver fængslet og tortureret, lige som flere fanger er blevet aflivet, når der er fundet købere til deres organer. Opdager overvågningskameraerne uddeling af informationsmateriale om Falun Gong, vil det medføre arrestation. Overvågningen tog til i tiden op til afholdelsen af Vinter-OL. 

Vesterlændinge bestikkes til at gå Kinas ærinde

Kina har igennem årtier udført industrispionage, blandt andet ved at hacke sig ind på computere. Indflydelsesrige vesterlændinge er desuden blevet bestukket til at give kinesere adgang til følsom teknologi. Det kinesiske styre har tilbudt dem og deres familie penge, værdifulde kontakter og gode karrieremuligheder. Disse amerikanere får dermed en nøgleposition til at kunne tilbyde landsmænd adgang til et ellers relativt lukket kinesisk vækstmarked. Til gengæld skaffer de kineserne indflydelse i USA og taler det kinesiske styres sag i USA. Peter Schweizer beskriver i sin bog Red-Handed. How American Elites Get Rich Helping China Win en række indflydelsesrige amerikaneres samarbejde med det kinesiske styre, alt imens de taler positivt om styret. Kinas brud på menneskerettighederne bagatelliseres, mens USA til gengæld kritiseres for en problematisk racisme. 

Politikeres samarbejde med Kina

Flere højtstående amerikanske politikere har indirekte samarbejdet med kinesere, der har forbindelser til partitoppen og spiontjenesten i Kina. 

Joe Bidens søn, Hunter Biden, har indgået adskillige forretningsaftaler med kinesere. Han indgik i løbet i 2013 forhandlinger om at blive bestyrelsesmedlem i det nyoprettede investeringsselskab Bohai Harvest RST (RS refererer til Hunters firma Rosemont Seneca). Hunters rolle blev at åbne så mange døre som muligt i Vesten. I december 2013 tog den daværende vicepræsident Joe Biden til Beijing for at mødes med Xi Jinping, og Hunter var med på rejsen. Joe Biden undlod på mødet at kritisere Kinas brud på menneskerettighederne. Under besøget fik Hunter introduceret sin far for sin kommende forretningspartner Jonathan Li. Ti dage efter Bidens hjemrejse havde Bank of China oprettet det fælles investeringsselskab. Biden-familien har siden fået lukrative aftaler med kinesiske forbindelser, der blandt andet har lånt dem millioner af dollars rentefrit. I februar 2021 affærdigede Joe Biden behandlingen af uighurerne med forskelle i kulturelle normer. 

Hunter Biden har siden 2009 samarbejdet med John Kerrys stedsøn, Christopher Heinz. Da den daværende udenrigsminister John Kerry besøgte Kina i juli 2014, kritiserede heller ikke han det kinesiske styre. I månederne efter besøget foretog kinesiske forretningsmænd massive investeringer i Christopher Heinz’ og Hunter Bidens firmaer i USA. 

Nancy Pelosi var oprindeligt en hård kritiker af Kinas brud på menneskerettighederne, men da hendes mand og søn indgik handelsaftaler i Kina, lagde hun en dæmper på kritikken. I begyndelsen af 2020 modsatte Pelosi sig, at kongressen undersøgte coronaudbruddets årsag. 

Senator Mitch McConnell blev i 1993 gift med Elaine Chao, hvis far i skolen havde gået i klasse med den senere præsident Jiang Zemin. Ægteparret knyttede tætte bånd til det kinesiske styre. Flere tidligere senatorer eller kongresmedlemmer har i de senere år arbejdet sammen med kinesiske firmaer knyttet til militæret eller efterretningsvæsenet. Den indflydelsesrige lobbyist Tony Podesta har fået en vellønnet konsulentstilling hos Huawei og skal tale deres sag over for Det Hvide Hus. 

Techgiganters samarbejde med Kina

Direktørerne for USA’s store techgiganter har tætte bånd til den kinesiske præsident og partitop. De synes begejstrede over den teknologiske innovation og fremdrift i Kina, og de vil gerne holde sig på god fod med landets ledere på grund af det store vækstmarked. 

LÆS OGSÅ:  Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) begrænser ytringsfriheden

I 2013 blev det i Kina ulovligt at sprede rygter på nettet, og hvis et angiveligt usandt opslag blev delt mere end 500 gange, kunne personen bag det oprindelige opslag idømmes op til tre års fængsel. Personen bag overvågningen af informationsstrømmene på nettet var Lu Wei, der kom fra en stilling som souschef for kommunistpartiets propagandaafdeling. Lu Wei besøgte i 2014 Facebooks nye hovedkontor, hvor Mark Zuckerberg tog imod ham. På sit skrivebord havde Zuckerberg fremlagt bogen The Governance of China, der indeholder flere af Xi Jinpings taler. Zuckerberg forklarede, at han ville give sine medarbejdere en forståelse af den kinesiske socialismes karakteristika. I 2015 var Mark Zuckerberg sammen med sin gravide kinesiske kone Priscilla Chan inviteret til en statsmiddag i Det Hvide Hus til ære for præsident Xi Jinping. Zuckerberg spurgte på mandarin præsidenten, om han ville give navngive barnet. 

Medstifteren af Microsoft, Bill Gates, havde tidligt øje for det kinesiske markeds potentiale. Han hævdede i 1995, hvor internettet begyndte at få en større udbredelse, at de kinesiske myndigheder ikke ville kunne opretholde deres censur, da det ville kræve, at de kiggede hver enkelt internetbruger over skulderen. Der gik dog ikke mange år, inden der var udviklet digitale censureringsværktøjer som Den Store Firewall. Microsoft har selv bidraget til denne udvikling, og virksomheden lancerede i 2005 programmet MSN Spaces i Kina. Anvendelse af ord som demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed ville give en fejlmeddelelse. Vestlige og asiatiske brugere af Microsofts søgemaskine Bing oplevede i juni 2021, at de på årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads ikke kunne tilgå information om begivenheden. Efter klager undskyldte Microsoft sig med en menneskelig fejl. Da Google i 2010 nægtede at underlægge sig den kinesiske censur, stod Bill Gates på det kinesiske styres side og argumenterede for, at virksomheder skal følge de lokale love, der i øvrigt ikke var særligt begrænsende. Den daværende direktør for Microsoft, Steve Ballmer, supplerede ved at oplyse, at hvis de kinesiske myndigheder overbragte en lovbekendtgørelse derom, ville Microsoft fjerne den relevante information fra søgemaskinen Bing. Han tilføjede, at lande som USA, der har ”ekstreme” ytringsfrihedslove, også censurerer noget indhold.  

Microsoft etablerede i 2010 et forskningslaboratorium i Kina, der i samarbejde med et kinesisk militærakademi skulle forske i kunstig intelligens. Der blev tilknyttet flere fra Folkets Befrielseshær. Microsoft bidrager hermed til udviklingen af kinesisk overvågningsteknologi og militær. I 2015 indgik Microsoft et bekymrende samarbejde med det statsejede militære konglomerat China Electronics Technology Group om salg af en særlig udgave af Windows 10 til den kinesiske stat. 

Google havde i 2010 nægtet at underlægge sig den kinesiske censur, men det store vækstmarked har tilsyneladende været for tillokkende i det lange løb. Google har siden 2017 arbejdet på en censureret udgave af sin søgemaskine til Kina, der har navnet Dragonfly. Deres liste over forbudte ord omfatter for eksempel ordene ”menneskerettigheder”, ”studenteroprør” og ”nobelpris”. Da projektet Dragonfly blev offentligt kendt, lød der protester i Vesten. Det har siden været uklart, hvorvidt Google har skrinlagt projektet eller ej. I januar 2022 kom det dog frem, at tusind medarbejdere hos Google protesterer mod projektet. 

I 2018 åbnede Google i samarbejde med universitetet Tsinghua i Beijing et forskningscenter inden for kunstig intelligens. Det prestigefyldte universitetet Tsinghua kaldes for Kinas MIT og har tætte bånd til Folkets Befrielseshær. Samme år åbnede de et lignende forskningscenter i samarbejde med det prestigefyldte universitet Fudan i Shanghai. Også dette universitet har forbindelser i militæret. Indgåelsen af denne aftale faldt sammen med, at Google fik tilladelse til at lancere sin anden app i Kina. 

LÆS OGSÅ:  I corona-dybet med Danmarks Radio

Cisco Systems har i en længere årrække samarbejdet med det kinesiske sikkerhedsministerium, idet de har leveret de teknologiske redskaber til udviklingen af PoliceNet og opdateringer af Kinas overvågningsdatabase Golden Shield, som Den Store Firewall hører under. Ciscos ingeniører har medvirket til blokering af visse ord på det kinesiske internet. 

Twitter har føjet det kinesiske styre ved at fjerne flere kinesiske dissidenters konti, lige som de blokerede den anerkendte Kina-ekspert Anne-Marie Brady efter et kritisk opslag. 

Universiteters samarbejde med Kina

Også flere amerikanske universiteter falder for fristelsen til at tage imod penge fra Kina. Man kender ikke pengestrømmenes omfang, eftersom universiteterne forsøger at dække over donationerne eller kun angiver en del af beløbet. 

En af de store donorer er milliardæren Joe Tsai, der skabte sin formue hos techgiganten Alibaba, som har relationer til styret og militæret. Han blev uddannet på Yales juridiske fakultet, og han har siden givet universitetet 30 mio. dollars til et Kina-center. Herudover har Joe Tsai doneret store beløb til andre uddannelsesinstitutioner i USA. Han taler generelt positivt om det kinesiske styre og støtter dets sociale kreditsystem. Foredragsholdere på Tsais center roser Kinas kommunistiske styre og har relationer til partiet og militæret. Centerets direktør, Paul Gewirtz, udtalte i 2014, at præsident Xi allerede havde iværksat mange reformer og foretaget positive skridt hen mod et moderne retssamfund. Seniorforsker og tidligere direktør ved centret, Jamie Horsley, nedtonede i 2018 det totalitære ved det sociale kreditsystem og påstod, at systemet handler om bekæmpelse af kriminalitet. 

Mens Joe Tsai bagatelliserer Kinas undertrykkende styre, kritiserer hans velgørenhedsfond det amerikanske samfund. Fonden støtter således initiativer mod diskrimination og racisme. 

Flere tilknyttet Tsais center har fået indflydelsesrige poster i Bidens regering. Jake Sullivan er national sikkerhedsrådgiver, Jeff Prescott er USA’s viceambassadør i FN, seniorforsker Mira Rapp-Hooper er seniorrådgiver i udenrigsministeriet og Rush Doshi sidder i det nationale sikkerhedsråd. 

Yale University har flere problematiske relationer til Kina. Universitetet udvidede i 2013 sit partnerskab med All-China Youth Federation, hvor fremtidens kinesiske ledere uddannes. Yale udvikler software i samarbejde med University of Science and Technology of China (USTC), der udforsker militære anvendelsesmuligheder til våbenindustrien. Princeton University og Ohio State University samarbejder også med USTC. 

Et udvalg under det amerikanske senat har undersøgt universiteternes donationer fra Kina og fandt, at adskillige universiteter og skoler har skjult omfanget for staten. Tolv af de undersøgte universiteter angav efterfølgende i 2020, at de havde modtaget i alt 6,5 milliarder dollars i gaver fra udlandet. Alene Yale University havde undladt at angive modtagelsen af 375 millioner dollars. 

Undertrykkelsen fortsætter – med Vestens hjælp

Det kommunistiske Kina udbygger sin magt som økonomisk vækstmotor med en førende position inden for kunstig intelligens. Befolkningen undertrykkes og militæret opruster med Vestens hjælp, og protesterne mod styrets brud på menneskerettighederne er blevet sparsomme. Flere af de mest indflydelsesrige amerikanske politikere, lobbyister, techgiganter og universiteter går Kinas ærinde og indordner sig den nye stormagt.