Ungt instruktørtalent gør op med perfekthedskulturen i klassisk ægteskabsdrama
I Anna Balslevs iscenesættelse af Henrik Ibsens klassiker Et dukkehjem ligger der en skarp kritik af vores præstationssamfund og især det moderne parholds besættelse af at være lykkeligelige hele tiden – og ikke mindst se lykkelige ud.
Sicilia Gadborg Høegh og Peter Christoffersen spiller hovedrollerne som det unge ægtepar Nora og Torvald Helmer, der kæmper for at leve og virke så lykkelige som muligt.
Torvald skal snart tiltræde i en prestigefyldt stilling som direktør for aktiebanken, og parret står dermed over for at træde op samfundets øverste trin. Men Nora har en hemmelighed, der kan knuse Torvalds drømme og parrets ære, og den må for alt i verden ikke blive afsløret.
Et dukkehjem er en historie om at finde sig selv og slippe ideen, om hvordan man kan være perfekt i andre menneskers øjne, hvis man vil leve i et sandt og lykkeligt parforhold.
Et dukkehjem er det unge, fremadstormende talent Anna Balslevs instruktørdebut på Det Kongelige Teater.
Et dukkehjem har premiere på Mellemgulvet i Skuespilhuset 18. september og spiller til 17. december.
19. oktober tager forestillingen på turné til en række danske byer bl.a. Aarhus, Sønderborg, Rønne og Nyborg.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)