VIKTOR I HUNDEHUSET

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

Nu er den gal igen med Viktor Orbán, Ungarns statsminister og EU’s hadefigur nummer ét. Han har netop holdt en tale i Rumænien, hvor hans bemærkninger om indvandring og krigen i Ukraine har udløst en lavine af fordømmelse, kritik og hadefulde kommentarer fra europæiske politikere og medier. Orbán har ofte erklæret, at han og Ungarn er enig i EU’s fordømmelse af Ruslands invasion i Ukraine, men i sin kritiserede tale sagde han også, at det er NATO og Vestens skyld, at krigen kom, fordi man ikke gav efter for Ruslands krav om, at Ukraine ikke måtte optages i NATO. ”Det er ikke EU’s opgave ensidigt at tage parti i denne konflikt, men derimod at stå imellem Rusland og Ukraine for at kunne forhandle fred”, sagde han i talen.  Orbán er arg modstander af sanktionerne mod Rusland og har netop forhandlet en ny kontrakt på plads, der sikrer Ungarn rigelige leverancer af russisk gas og olie i de kommende år. Nu bliver Orbán så angrebet fra alle sider af politikere og kommentatorer, der beskylder ham for at stå med en fod i begge lejre og mele sin egen kage. I sin sædvanlige rus af selvglæde tænker EU-toppen ikke på, at hvis der er nogen, der bærer kappen på begge skuldre, er det EU’s medlemsstater, der har iværksat en række sanktioner mod Rusland samtidig med, at man fastholder indkøb af russisk energi til et svimlende milliardbeløb, der finansierer hele Ruslands krigsførelse i Ukraine.

Ungarn gør jo ikke andet end, hvad Sverige, Indien og det daværende Jugoslavien praktiserede i årtier uden kritik, men med anerkendelse fra denne verdens politisk korrekte meningsdannere. Det var de såkaldt alliancefri nationer, der konstruktivt og kritisk forbeholdt sig retten til dialog og forhandling med alle. Det var derfor, at Sverige kunne fordømme USA’s krig i Vietnam og også Sovjetunionens invasion af Afghanistan, selv om man her gik lidt mere stille med dørene. Når Viktor Orbán til de ungarske vælgeres udelte tilfredshed lægger sig på samme linje som salig Oluf Palme, udnævnes han omgående til Putins marionet og sabotør af EU’s værdier. Det var imidlertid Viktor Orbáns bemærkninger i den rumænske tale om raceblanding, der fik kritikken op i det højrøde felt, der hvor kravene om Ungarns udtræden af EU brøles ud fra tagene. ”I Ungarn har vi altid kæmpet for at vi europæere skal frit kunne blande os med hinanden, men vi vil ikke være et folk af blandet race”, fremhævede Orbán. ”Nazi tale fra Orbán” tordnede det øjeblikkeligt fra nær og fjern. ”Uværdigt for en europæisk statsmand” lød det fra oppositionslederen. ”Der er kun én race på jorden, Homo Sapiens”, docerede rabbiner Robert Frölich. Britiske BBC bragte et indslag, der sammenlignede Orbán med Hitlers berygtede propagandaminister Josef Goebbels.

Nu er det jo hverdag i den moderne politiske debat, at man tillægger sine modstandere synspunkter og holdninger, som de ikke har, men som man tillægger dem alligevel. Orbán er som sædvanlig ret upåvirket af den megen kritik, der ustandselig hagler ned over ham fra Big Mother i Bruxelles, men alligevel udtalte han, at ”alle ved, at min regering følger en nul-tolerancepolitik mod både racisme og antisemitisme”. Orbáns ’racisme’ handler nemlig overhovedet ikke om racisme. Den handler om islam, som er en fanatisk personkult og et totalitært samfundssystem emballereret i en tro. Stærke sager som Orbán under ingen omstændigheder vil have ind i Ungarn. Islam hader kristendommen og folkestyret, som er begreber, der er dyrebare for Viktor Orbán, der netop ved det seneste parlamentsvalg vandt en jordskredssejr, som sikrede hans Fidesz-parti absolut flertal i parlamentet. Orbán ser med gru på, at EU har valgt at ignorere islams politiske ekspansion og aggressive adfærd i medlemsstaterne. Og som en kristen statsmand ved han også, at 300 millioner kristne verden over ifølge organisationen Open Doors bliver forfulgt og undertrykt hovedsageligt i islamiske samfund. Viktor Orbán ser Ungarn som Europas bolværk mod den islamiske anti-Krist. Det er det, Orbán mener med ’raceblanding.’  Hovedmediernes aldrig ophørende dæmonisering af Donald Trump inkluderer nu også Viktor Orbán som en slags troldmandens onde lærling. I denne hekseproces er alt tilladt. Også Berlingske vil gerne bære ved til Orbáns bål og påstår i en artikel den 26. juli, at i Viktor Orbáns Ungarn ’trædes seksuelle mindretal under fode’. Seksuelle mindretal i Ungarn har de samme rettigheder som alle andre borgere i landet og bliver således ikke diskrimineret i den ungarske retsstat. Det dog rigtigt, at Orbán har modsat sig, at skolebørn skal undervises i bizarre kønsidentiteter og Gudskelov for det. Men EU og de europæiske medier fortsætter deres utrættelige arbejde med at stemple Viktor Orbán som en reaktionær stemme fra fortiden. I virkeligheden repræsenterer han en enlig fremtidens stemme af håb og sund fornuft.