Vil BEVARE Store Bededag

Hvis det går, som Dansk Folkeparti ønsker, så kan kommunalt ansatte københavnere meget vel ende med at beholde deres fridag på Store Bededag.

“Det er ingen tvivl om, at et flertal i Folketinget vil afskaffe Store Bededag, men jeg synes alligevel,  at vi i København skal bevare St. Bededag, som en lokal fridag”, siger Dansk Folkeparti’s medlem af Borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky. “Når Borgerrepræsentationen den 2. marts holder sit næste møde, vil jeg derfor foreslå afstemning om dette. Jeg forestiller mig, at en model sagtens kan være, at såvel kommunalt ansatte som skolebørnene, holder fri”, fortæller Finn Rudaizky.

“Jeg synes faktisk, at det er vigtigt, at vi værner om dansk kultur, så jeg håber på en positiv tilslutning til forslaget, ikke mindst fra de partier, som i Folketinget har tordnet mod afskaffelsen af Store Bededag”, siger Finn Rudaizky.
“Så jeg glæder mig virkelig til afstemningen på Københavns Rådhus den 2. marts. Hvis de partier, som siger de ønsker Store Bededag bevaret, holder partilinjen, så vil DF’s forslag blive vedtaget”, understreger Finn Rudaizky.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)