Vil statsministeren gøre det rigtige og tvangsfjerne radikaliserede børn? (Debat)

Radikalisering af børn er et overgreb på linje med andre former for børnemishandling. Vil statsministeren gribe om den varme kartoffel, spørger børnepsykolog Nicolai Sennels.

Kommentar af Nicolai Sennels, børnepsykolog og medlem af Dansk Folkeparti

Opdragelse er som udgangspunkt et privat anliggende og børn er forældrenes, ikke politikernes.

Men i nogle tilfælde udsættes børn for så menneskeligt ødelæggende behandling af deres forældre, at samfundet må gribe ind og give børnene et bedre hjem.

Omfattende vold, pædofili og grov omsorgssvigt kan være gode grunde til give børn et nyt hjem. Statsministeren talte om det i hendes første nytårstale: “Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag.”

Med hvad når det gælder religiøs radikalisering af børn?

Børnebødler

Skal børn tvangsfjernes, hvis forældrene opdrager dem til at blive terrorister? Ja, mener jeg.

Grov radikalisering, hvor børn f.eks. tvinges til at se på henrettelsesvideoer eller får prædiket Koranens og hadithernes vers om afhugning af hoveder og drab på homoseksuelle og frafaldne, er for menneskeligt ødelæggende til, at samfundet kan se stiltiende til. Og for farligt.

Billeder af børn i Islamisk Stat, der henretter bagbundne krigsfanger med pistol eller kniv viser, hvor uhyggeligt effektiv islamisk hjernevask kan være overfor netop børn.

Kæmpe andel af unge er radikale

Radikalisering blandt børn og unge ser desværre ud til at være meget udbredt:

I København mener 31 procent af 18 og 29 årige med ikke-vestlig baggrund, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges – også selv om de er strid med dansk lov.

En undersøgelse fra 2014 viser, at 80 procent af unge tyrkere i Holland ser “intet galt” i at føre jihad imod ikke-muslimer. Det meget høje tal skal ses i lyset af, at tyrkere anses for at være blandt de mere vestligt indstillede muslimer. Andre undersøgelser viser, at 27 procent af alle unge franskmænd og 14 procent af alle unge briter under 25 sympatiserer med Islamisk Stat. Dette inkluderer efter al sandsynlighed et stort flertal af unge muslimer i de to lande.

Holdninger, som i mange tilfælde er grundlagt i barndommen af radikale forældre, og som har alvorlige konsekvenser for både dem selv og for samfundet.

Gør børn voldelig

Hvis man vil forstå årsagen til de mange ulykkelige skæbner og kriminelle og anti-demokratiske subkulturer blandt muslimske indvandrere, er man nødt til at forstå de psykologiske konsekvenser ved radikalisering af børn.

Desværre er det et fænomen, som skoler og kommuner uden skelen til børnenes ve og vel, går en stor bue udenom.

Måske skyldes berøringsangsten, at man er bange for at nå ubekvemme konklusioner om islams psykologiske effekt på børn: En tysk undersøgelse bygget på hele 45.000 interviews med teenagere viste, at islam er den eneste religion, hvor børn bliver mere voldelige, jo mere religiøse de er.

De skal tvangsfjernes

Som børnepsykolog er jeg tilhænger af, at børn, der radikaliseres af forældrene, fjernes fra hjemmet, i hvert fald i en periode.

Radikalisering af børn sætter dem på en livsrejse af had, fremmedgørelse og destruktivitet, der i alt ofte ender med personfarlig kriminalitet og terrorisme.

Hvis man vil se børn, som er ødelagt af islamisk radikalisering, kan man besøge et almindeligt dansk ungdomsfængsel. Syv ud af ti af de indsatte dér har muslimsk baggrund. Ligeså højt de ærer koranen og profeten, ligeså meget foragter de demokratiske love, kvinder og vantro. Børn og unge med et ligeså gnistrende fantastisk potentiale som alle andre, men hvoraf en meget stor andel var blevet kørt ud ad et religiøst spor, der førte til vold, voldtægt og forskellige udgaver af terror.

Jeg ved det, for jeg har arbejdet som psykolog i sådan et fængsel. Vil man vide mere, kan man læse min bog om mine erfaringer, Blandt kriminelle muslimer.

Naser Khader (K) anmeldte bogen således:

“Den faglige ekspertise, som Nicolai Sennels har, uanset hvilket parti han måtte tilhøre, er exceptionel og med Nicolai Sennels’ klare praktiske eksempler bogen igennem, bliver læseren uendelig meget klogere på, hvor noget af integrationsskoen trykker. Bogen burde være obligatorisk læsning på alle lærer- og pædagogseminarer og rundt om i kommunerne.”

Vil statsministeren gribe om den varme kartoffel og gøre det rigtige og tvangsfjerne radikaliserede børn?