Jernbaneplads, Holbæk
Kl. 10.08 tirsdag måtte en medarbejder fra forebyggelsesafdelingen på Holbæk politistation afbryde et møde med Holbæk Kommunes SSP-afdeling i lokaler på Holbæk togstation, idet politimanden kunne høre højlydt råben og barnegråd ud i forhallen på togstationen.
Det viste sig ifølge vidners oplysninger, at en mand var kommet ud fra kiosken og havde sparket til en kuffert, som en 7-årig dreng fra Holbæk i selskab med sin mor havde medbragt. Samtidig havde manden råbt højlydt efter drengen, der var begyndt at græde.
Politiet fik senere på stationen kontakt til en 48-årig mand fra Hvalsø, der blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af adfærden over for drengen, som ifølge den 48-åriges forklaring havde skubbet sin kuffert ud foran ham, da han forlod kiosken. Han havde derfor råbt ad drengen.
Den 48-årige kan nu forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |