Webinar om sundhed.dk: Få overblik over dine sundhedsdata

Sundhed.dk vil gerne hjælpe danskerne med at få styr på deres sundhed. Derfor bliver interesserede borgere nu inviteret til webinar, hvor vi blandt andet gennemgår, hvordan man kan se sine prøvesvar og finde oplysninger om sin medicin.

96 procent af alle danskere mellem 16 og 75 år kender sundhed.dk. Det viser den seneste kendskabsundersøgelse, der blev lavet i begyndelsen af 2024. Og hver femte danskere bruger siden månedligt.

Men selv om man ved, at man kan se sine laboratoriesvar og sin journal fra sygehuset, kan det godt være svært at bevare overblikket, for der er mange muligheder på sundhed.dk.

Derfor inviterer vi nu til gratis webinar, hvor vi fortæller om, hvordan sundhed.dk kan hjælpe dig i hverdagen.

På webinaret vil vi demonstrere udvalgte selvbetjeningsløsninger på sundhed.dk. Bl.a. hvordan du kan:

  • se dine aftaler med sundhedsvæsenet
  • læse dine journaler fra sygehuset
  • se dine prøvesvar
  • finde oplysninger om din medicin.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til underviserne, som til daglig arbejder i sundhed.dk’s brugersupport.

Webinaret afholdes henholdsvis den 25. april kl. 10-11 og den 8. maj kl. 10-11.

Har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig her: https://www.sundhed.dk/borger/service/kontakt/hjaelp-borger/begivenheder/webinar-om-sundheddk/

Midlerne til webinaret kommer fra en pulje i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)