Woke handler om rød magt

Woke er en magtkamp om danskernes sjæl og velfærdsstatens institutioner. Kampen om woke bliver derfor det næste årtis væsentligste værdipolitiske kampplads, skriver Christian Egander Skov i Berlingske.

”Woke-aktivister, såsom bevægelsen Normstormerne, der med hemmeligt undervisningsmateriale indoktrinerer københavnske og aarhusianske skolebørn, går efter at kapre velfærdsstatens institutioner og gøre dem ideologiske, fordi de er fulde af mistro til institutioner som familien, der opfattes som et reservoir for reaktionære holdninger.

Et stort flertal af danskerne er imod woke. Uvæsentligt. For woke er en eliteideologi. Den giver status. Derfor bliver erhvervslivet woke. Derfor falder både liberale og konservative for woke. Her legitimeres woke som en forlængelse af det borgerlige frihedsprojekt. Frit valg på alle hylder – også hvad angår identiteter.

Woke handler om magt, om at tvinge folk til at overtage en verdensanskuelse og gøre den til basis for deres dagligdagssprog. Og fordi woke-aktivister vil bruge velfærdsstatens institutioner til at sprede sine doktriner, handler det også om politik. Vi står i en ny værdikamp”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)