Woke-kapitalismen er et korthus og skjult pyramidespil

Det identitetspolitiske idioti har ramt erhvervslivet i alle de vestlige lande. Mantraet i den såkaldte ”bæredygtige og inkluderende kapitalisme” er, at det ikke er i kraft af dygtighed og kompetencer, virksomhederne tjener penge og skaber afkast til aktionærerne, men ved at leve op til ædle sociale ESG-formål såsom diversitet, samfundsnytte, etisk virksomhedsledelse, klimabevidsthed, social ansvarlighed o. lign.

De ædle ESG-formål skal med andre ord erstatte profitmaksimering, dvs. det størst mulige afkast til aktionærerne, som drivkraft for virksomhederne. Det gælder også danske virksomheder, f.eks. Ørsted, hvis formål bl.a. er at fremme inklusion og mangfoldighed. Eller A.P. Møller-Mærsk, der finder sit formål i at gøre verdens logistikkæder CO2-neutrale. Eller Novo Nordisk, som har til formål at forbedre levestandarder over hele kloden.

For nylig er Silicon Valley Bank (SVB) krakket som den andenstørste i USA’s historie – og den største siden 2008. De danske medier forklarer krakket med, at SVB havde et usædvanligt massivt indlånsoverskud og havde placeret det i langfristede obligationer uden at styre renterisikoen. Det er også korrekt, men det er kun den ene side af medaljen.

Hvad de politisk korrekte danske medier er tavse om er nemlig det forhold, at SBV har været en decideret ESG-bank, hvor fokus var på risikable udlån til startups med fantasifulde “grønne” projekter uden kommerciel værdi, mens faglig kompetent bankdrift og afkast til aktionærerne kom i anden række. Woke-kulturen har været styrende for SBV’s bankvirksomhed på trods af, at der findes solid forskningsbaseret evidens for, at woke-investeringer (dvs. investeringer med sociale formål og ikke profit for øje) er en dårlig forretning (læs f.eks. her og her), og at direktører, der tweeter løs om politiske emner i tide og utide, skader selskabernes aktiekurs, måske fordi de bruger for meget tid på politik og for lidt tid på virksomheden.

I de senere år har woke-begejstrede topledere i finanssektoren skabt en fortælling om, at bæredygtige investeringer ikke sker på bekostning af afkast og er fremtiden. I 2022, hvor danske investorer med et bæredygtigt fokus er gået glip af et betydeligt afkast, kunne man imidlertid ret tydeligt se, hvad risikoen er ved at bevæge sig væk fra, hvordan det generelle aktiemarked er sammensat. Det viser Børsens gennemgang af halvårsregnskaberne fra en række danske investeringsforeninger. Her står det klart, at mange aktiefonde med et stærkt fokus på bæredygtighed har klaret sig dårligere end traditionelle fonde med aktier på tværs af alle sektorer.

Kollapset i SVB står til at koste en række “bæredygtige” danske pensionskasser, som har haft penge investeret i den amerikanske woke-bank. Det største tab findes hos Danica Pension, hvor markedsværdien af investeringen i SVB ved seneste opgørelse af aktierne var på 129 mio. kr. Derudover står Sampension, Velliv og Akademikerpension til mindre tab.

I USA kan SVB’s krak ikke undgå at få et retsligt efterspil. Investorerne og kunderne vil uden tvivl sætte spørgsmålstegn ved, om SVB’s ledelse har levet op til sin “fiduciary duty”, dvs. bankens juridiske pligt til qua fagligt kompetent bankvirksomhed at sikre et højt risikojusteret afkast. Har banken ikke levet op til investorernes tillid, skal ledelsen forklare årsagen hertil, og hvis forklaringen ikke holder, er investorerne berettiget til at få erstatning.

I Danmark har man en langt mere afslappet holdning til begreberne ansvar og pligt. Derfor skal man ikke forvente, at de danske woke-selskabers ledelser bliver stillet til regnskab for risikabel og inkompetent virksomhedsledelse, som resulterer i tab for både investorer og kunder.

Det gælder f.eks. ATP, der på 9 måneder har tabt 73 mia. kr., og hvor ESG er ”en integreret del af investeringsprocesserne”. Det gælder de øvrige pensionsselskaber, der har tabt store pensionsbeløb i 2022. Det gælder de fleste C25-selskaber, som dyrker woke-kulturen og sætter sociale hensyn foran kompetent og effektiv virksomhedsdrift. Ikke overraskende har flere af dem over de sidste 5 år præsteret en negativ vækst, f.eks. A.P. Møller- Mærsk ( – 50,79%), Ambu ( – 15,72%), Chr. Hansen ( – 2,4%), Danske Bank ( – 42,96%), FLSmidth ( – 14,21%), GN Store Nord ( – 9,24%) eller Netcompany ( – 7, 39).

Og det gælder ikke mindst Ørsted, hvis formål bl.a. er at fremme inklusion og mangfoldighed, og som i 2021 endte med et skattemæssigt underskud på minus 3,71 mia. kr.

En stor del af strømmen fra Ørsteds havvindparker aftages som bekendt til faste priser gennem enten støtteordninger eller faste aftageraftaler. For de havvindparker, der ikke er omfattet af de faste ordninger, sælger Ørsted den strøm, som parkerne forventes at producere, flere år frem i tid på energibørserne. Men da elpriserne steg voldsomt i både 2021 og 2022, er de kontrakter, Ørsted har indgået på energibørserne, blevet mindre værd, og Ørsted har derfor bogført store finansielle tab på sine afdækninger i 2021 og 2022. De store urealiserede tab indgik i opgørelsen af Ørsteds danske skattepligtige indkomst som et skattemæssigt underskud på minus 3,71 mia. kr. Hvilket betyder, at Ørsted ikke har betalt selskabsskat her i landet. Det er naturligvis godt for Ørsted og selskabets woke-glade topchef, Mads Nipper, men mindre godt for statskassen og de danske skatteborgere.

André Rossmann