Et barn blev tirsdag forsøgt afhentet af en pige, som hverken pædagoger eller barn kendte.
Tirsdag aften henvendte en børnehave i Sønderborg sig til Syd- og Sønderjyllands Politi, efter en pige omkring klokken 15.45 tirsdag eftermiddag forsøgte at hente et barn i børnehaven. Hverken barnet eller børnehavens personale kendte til denne aftale, og barnet blev derfor ikke udleveret. I stedet løb pigen fra stedet ud til to ventende drenge, og samlet cyklede de fra stedet.
Politiet har i dag været i kontakt med pigen i samarbejde med kommune, skole og forældre. Der er tale om en 10-årig lokal pige, det var gået ind på børnehavens område.
”Der er ikke vores opfattelse, at der er grund til bekymring hverken blandt børn, børnehaver eller forældre i Sønderborg. Der er ikke tegn på ond vilje, men at der var tale om leg eller såkaldte ”drengestreger”, så der er intet i sagen, der indikerer et kriminelt forhold,” siger politikommissær Thomas Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet har orienteret de øvrige parter i sagen og har ikke yderligere kommentarer.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |