Efterforskning viser, at der ikke er hold i anmeldelse fra weekenden
Syd og Sønderjyllands politi modtog søndag den 13. februar en anmeldelse om, at en 15-årig pige natten mellem lørdag den 12. og søndag den 13. februar blev antastet af to ukendte mænd på Aastrupvej i Haderslev.
De to mænd kørte ifølge forklaringen ind foran den 15-årige pige i en mindre mørk personbil, sprang ud og tog fat i henholdsvis styret og bagagebæreren på pigens cykel og holdt fast, hvorefter de sagde, at de ville køre hende hjem. Det lykkedes den 15-årige at rive sig løs og cykle fra stedet, hvorefter bilen kørte væk.
Efterforskningen og genafhøringen af den 15-årige pige viser nu, at der ikke er hold i anmeldelsen.
Anmeldelsen har skabt utryghed i nærområdet. Syd og Sønderjyllands politi understreger derfor, at der ikke umiddelbart er grund til at frygte lignende episoder.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |