Den 66-årige erkender, at han har kontaktet politikeren, men afviser, at der har været tale om trusler.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog onsdag formiddag anmeldelse om, at en kommunalpolitiker i Aabenraa Kommune var blevet udsat for trusler, blandt andet dødstrusler.
Truslerne var dels fremsat pr. telefon søndag aften, dels havde vedkommende tirsdag aften modtaget trusler, der var skrevet på en pizzabakke, som var klistret på kommunalpolitikerens postkasse.
Efterforskningen har ført til, at en 66-årig mand fra lokalområdet er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven ved at have truet en folkevalgt politiker, og er blevet afhørt til sagen.
Den 66-årige erkender, at han dels har ringet til kommunalpolitikeren, dels har skrevet på en pizzabakke og klistret den på politikerens postkasse. Men den sigtede afviser dog, at der har været tale om trusler eller dødstrusler.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)