Jødeforfølgelser i Amsterdam

Den 7. oktober eksploderede Amsterdam i vold og jødeforfølgelser. Den umiddelbare anledning var en fodboldkamp i Europa League mellem MaccabiTel Aviv og Ajax Amsterdam. Jødeforfølgelserne fortsatte de følgende dage – efter at de israelske fodboldtilhængere i al hast var rejst hjem. Politiet retter i sin efterforskning af de koordinerede angreb blikket mod borgere af arabisk afstamning. 

Optakt til fodboldkampen i Amsterdam

Torsdag den 7. oktober blev der i Amsterdam afholdt en fodboldkamp mellem Maccabi Tel Aviv og Ajax, og der var derfor kommet flere tusind israelske fodboldtilhængere til byen. Hundreder af tilhængerne samlede sig på den centrale plads Dam, inden de skulle ud på stadionet Johan Cruyff ArenA i den sydlige del af Amsterdam. 

Der var i dagene op til kampen spændinger mellem pro-palæstinensere og israelske fodboldtilhængere. En taxas videokamera viser, at en mand slog på taxaen med en aflang genstand. På de sociale medier kunne man se videoer af israelere, der fjernede et palæstinensisk flag og israelske fodboldtilhængere, der på en rulletrappe angiveligt råbte: “Lad IDF vinde, fuck araberne”. 

Der er imidlertid fremkommet andre beretninger, der har en ganske anden karakter end den hooligan-lignende adfærd fra enkelte israeleres side. 

Der cirkulerede rygter om, at en taxachauffør var blevet angrebet af israelere, men den 12. november kunne det hollandske medie NRC fortælle: “I en meget set onlinevideo fra natten mellem onsdag og torsdag er det ikke en taxachauffør, der er offer for et angreb, med to hebræisktalende mænd, der blev gennembanket.”

Ifølge Amsterdams borgmester, Femke Halsema, blev der på beskedtjenesten Telegram  i flere grupper talt om at “jagte jøder”. Wall Street Journal har set et skærmbillede fra en propalæstinensisk chatgruppe på WhatsApp, hvor der blev opfordret til en “jødejagt” om torsdagen og henviste til en episode om onsdagen, hvor en gruppe israelere var blevet trængt op i en krog af blandt andre taxachauffører, der var blevet mobiliseret på nettet. 

 Fodboldtilhængeren Shachar Bitton fortæller: “De vidste alt. De vidste nøjagtig, hvor vi var. De vidste nøjagtig hvilke hoteller og hvilke gader, vi ville benytte. Det var alt sammen velorganiseret, velforberedt.” 

Jødeforfølgelser inden kampen

Gal Binyanmin Tshuva havde om onsdagen været til en anden fodboldkamp og var uden for et kasino, da omkring tyve mennesker løb hen mod ham. De spurgte ham, hvor han kom fra, og da han svarede, at han kom fra Grækenland, troede de ham ikke. De ville se hans pas, men han sagde, at han ikke havde det på sig, Så slog de ham i jorden og sparkede ham i ansigtet. Han mistede bevidstheden og vågnede op i ambulancen på vej til hospitalet. De havde slået to tænder ud. 

Shachar Bitton befandt sig onsdag aften inde på Holland Casino, da han så to af sine venner komme med blod i ansigtet. Da han gik udenfor, så han omkring 200 mennesker, hovedsageligt arabisktalende, der ventede på, at israelske fodboldtilhængere skulle forlade kasinoet. Også taxachauffører samlede sig udenfor, mens flere hundrede israelere inde på kasinoet ventede på, at politiet kunne komme og eskortere dem sikkert tilbage til deres hoteller. 

En sikkerhedsvagt på kasinoet lovede i en gruppe på Telegram at sige til, hvis israelske fodboldtilhængere igen viste sig på kasinoet. En anden i chatgruppen svarede: “I morgen efter kampen om aftenen, del to af jødejagten“. 

Politiet havde om torsdagen indsat 800 betjente i Amsterdams gader. Inden kampen begyndte, blev der i forbindelse med politiets opretholdelse af ro og orden anholdt 62 personer, hvoraf 40 blev sigtet og idømt bøder. Der var ifølge politichef Peter Holla hændelser “på begge sider“. Holla bekræfter, at et palæstinensisk flag blev fjernet. Der blev imidlertid ikke foretaget anholdelser efter fodboldkampen, hvor der skete adskillige voldelige angreb på jøder. 

En mand gik ifølge et øjenvidne i retning mod stadion sammen med sin dreng. Han havde et halstørklæde på med navnene på begge fodboldhold. En mand slog ham ned, mens barnet så forfærdet til. 

Jødeforfølgelser efter kampen

Selve fodboldkampen (Ajax vandt 5-0) forløb ifølge Ajax i en “god atmosfære“. Hollands terrorbekæmpelsesenhed NCTV har da også vurderet, at der ikke er nogen fjendskab mellem de to klubbers tilhængere. Det havde dog vakt vrede, at de israelske tilskuere ikke respekterede opfordringen til at holde et minuts stilhed for ofrene for oversvømmelsen i Spanien. Flere af de israelske tilskuere fortalte imidlertid bagefter, at de ikke havde hørt opfordringen til at mindes ofrene.

Ifølge politiet gik det også gnidningsfrit, da tilskuerne omkring kl. 23 forlod stadion. De israelske fodboldtilhængere begav sig mod centralstationen under politiets beskyttelse. 

Herfra tog begivenhederne imidlertid en anden drejning. 

Rundt om i byen blev israelere identificeret og angrebet af flere mænd, mens der blev råbt ‘Allahu Akbar!’ (Allah er størst). Flere gerningsmænd forlangte at se folks pas. Israelere blev slået, en blev påkørt af en bil, en blev skubbet ned på et jernbanespor og flere blev skubbet i de iskolde kanaler, som de først måtte komme op af igen efter at have råbt ‘Free Palestine’. En chokgranat blev kastet mod en lejlighed med israelere. Gerningsmændene ved disse angreb forsvandt hurtigt igen i bil, på scooter eller på elcykel. Taxachauffører medvirkede i de koordinerede angreb, hvor gerningsmændene omringede deres ofre, inden de angreb dem. På en video ses en taxachauffør råbe: “I dag går vi på jødejagt“. 

Adskillige israelske jøder blev såret, og fem kom på hospitalet. Flere havde fået brækket ben. 

Israeleren Ofek Ziv var på vej op af metroen, på vej til Dam-pladsen, da han bagfra blev slået i hovedet med en sten. Et kanonslag gik af i nærheden, og senere så han en røgbombe, skræmte par og mænd med elefanthuer, der svingede med knive og køller. 

Israeleren Adi Reuben fortæller, at han sammen med sine venner var på vej tilbage til hotellet, da de blev omringet af mindst ti mænd. De spurgte ham, hvor han og hans venner kom fra. De råbte “Palestine” og “Jewish, Jewish, IDF, IDF”. Han ville flygte, snublede og faldt, hvorefter mændene var over ham. De sparkede til ham i omkring et minut, inden de forsvandt. Han konstaterede bagefter, at næsen var brækket, og hans syn var påvirket den næste halve time. Han turde dog ikke tage på hospitalet, for han havde hørt, at taxachaufførerne medvirkede i volden. Han kom derfor først på hospitalet efter, at han fredag eftermiddag var kommet på et fly tilbage til Israel. 

De to britiske jøder Aaron og Jacob havde forladt stadion tidligt, da de senere bevidnede, at flere mænd råbte antisemitiske trusler og trampede på en israelsk mand. De greb ind, hjalp manden på benene og gik videre. Så spurgte en gruppe mænd de to, om de var jøder, hvortil Aaron svarede, at de er briter. En mand replicerede: “Du hjalp jøden” og slog ham, så hans briller gik i stykker og han blødte i ansigtet. De var rystede over hændelsen. 

Israeleren Ido havde om eftermiddagen taget sin 12-årige søn Gilad med på museet Anne Frank Hus. Han fortalte sønnen, at forfølgelsen af jøder er “noget, som du aldrig kommer til at se igen“. Da de efter fodboldkampen gik tilbage mod hotellet og krydsede Dam-pladsen, så de unge, tildækkede indvandrere i små grupper, der råbte ‘Free Palestine’, ‘Fuck jøder’ og ‘Dræb jøder’, kastede kanonslag mod folk, slog med køller, sparkede og skubbede. Gilad sagde, med henvisning til forsikringen ved museet: “Far, du løj over for mig”. 

The israelske flyselskab El Al stillede otte fly til rådighed og fløj fredag og lørdag i alt omkring 2.000 israelere hjem til Israel. 

Jødejagten fortsatte efter de israelske fodboldfans var fløjet hjem

Efter urolighederne torsdag den 7. november blev der indført et midlertidigt demonstrationsforbud, der imidlertid blev ignoreret, og det blev forlænget flere dage, da der lørdag aften og nat igen var uroligheder. På dette tidspunkt var de fleste israelske fodboldtilhængere fløjet hjem, selv om enkelte fortsat var strandet på deres hotel af frygt for at tage offentlig transport eller køre med propalæstinensiske taxachauffører ud til lufthavnen.

Ifølge politikommissær Olivier Dutilh blev folk passet op på gaden og bedt om at vise deres pas. Man gik efter folk, der var jøder eller “tilsyneladende så sådan ud”. 

Ved Amsterdams holocaust-museum, og andre steder i byen, blev der lørdag fundet adskillige propalæstinensiske klistermærker, der var klistret uden på barberblade – opsat i den ondsindede hensigt at forårsage sårskader under fjernelsen af klistermærket. 

Mandag den 11. november var der om aftenen optøjer i bydelen Nieuw-West. Der blev sat ild til en sporvogn, politiet blev angrebet og der blev råbt ‘Frit Palæstina’ og ‘cancerjøder’. 

Politifolks refleksioner efter urolighederne

De Telegraaf har talt med flere af de urobetjente, der var til stede under urolighederne. Overfaldenes brutalitet og omfang har chokeret dem. Efter fodboldkampen kom tilskuerne stille og roligt ud fra Johan Cruyff ArenA, men betjentene var ikke forberedt på, at der herefter ville komme angreb på jøder mange forskellige steder i byen, hvor gerningsmændene hurtigt forsvandt igen. Betjentene afviser beskyldninger om, at de bare så passivt til, mens overfaldene fandt sted. 

Politiet var til stede for at beskytte de israelske fodboldtilhængere på deres vej til centralstationen. Kilderne afviser, at Maccabi-tilhængerne skulle have opført sig aggressivt og provokerende. Tværtimod: Som et eksempel nævner en betjent, at da israelerne blev gjort opmærksom på, at pro-israelske klistermærker på Dam-pladsen var blevet sat på et krigsminde, blev klistermærkerne pænt fjernet igen. En anden betjent mener, at med mange israelere i byen er der ikke noget at sige til, at en israeler følte sig provokeret af, at nogen valgte at hænge et stort palæstinensisk flag ud ad et vindue (og fjernede flaget). 

Herefter fulgte de mange angreb på jøder og israelere forskellige steder i byen. Betjentene skulle både passe på den store gruppe af israelske fodboldtilhængere og rykke ud ved disse nålestiksangreb på jøder i forskellige dele af byen. Gerningsmændene kørte efter angrebene væk i bil eller på scooter inden politiet kunne nå frem. Under nattens uroligheder kørte politiet israelske fodboldtilhængere i sikkerhed på diverse hoteller, hvilket de var taknemmelige for. 

Politiet er nu i gang med at kortlægge de koordinerede angreb og finde gerningsmændene. Efterforskningen har sine udfordringer, fortæller en urobetjent med erfaring fra det marokkansk-dominerede Amsterdam-West: “Disse gerningsmænd af arabisk afstamning har ikke altid en straffeattest, hvilket betyder, at det er vanskeligt at afgøre, hvem vi står over for. Vi har også advaret ledelsen i de seneste måneder om, at det kunne komme ud af kontrol. Der er blevet overskredet en meget klar grænse. Denne gadeterror bør ikke længere tolereres.”

Anerkendt holocaust-forsker: en klassisk pogrom

Den anerkendte amerikanske holocaust-forsker Deborah Lipstadt bemærker, at angrebene fandt sted tæt på årsdagen for Krystalnatten: “Jeg er forfærdet over angrebene i Amsterdam i nat, der giver frygtelige minder om en klassisk pogrom. Jeg er også dybt foruroliget over, hvor længe de beskrevne angreb varede, og jeg opfordrer regeringen til en grundig analyse af sikkerhedsstyrkens indgreb og hvordan disse modbydelige angreb fandt sted. Det er historiens forfærdelige ironi, at dette sker to dage inden den forfærdelige årsdag for Krystalnatten i 1938, hvor pogromer mod jøder, billiget og anført af nazister, spredte sig i hele det tyske rige.”

Inden Anden Verdenskrig var der 140.000 jøder i Holland, og under nazismen blev tre fjerdedele af landets jøder slået ihjel. Der er nu omkring 40-45.000 jøder i Holland. 

Kong Willem-Alexander ringede fredag til Israels præsident, Isaac Herzog, og sagde: “Vi svigtede det jødiske samfund i Holland under Anden Verdenskrig, og forrige nat svigtede vi igen”. 

Jødehad inden for EU

EU’s agentur for grundlæggende rettigheder (FRA) offentliggjorde i sommer en undersøgelse, der viser, at 96% af jøderne i EU oplever antisemitisme i hverdagen. Undersøgelsen er baseret på 8.000 jøders svar, der indløb i første halvdel af 2023, altså inden terrorangrebet den 7. oktober 2023. Siden terrorangrebet er der ifølge FRA sket en dramatisk stigning i antallet af registrerede antisemitiske angreb. 

Mens 90% af respondenterne angiver, at de oplever antisemitisme på nettet, fortæller FRA dog, at “antisemitisk chikane og vold hovedsageligt finder sted på gader, i parker og i forretninger”. Mere end halvdelen er bekymrede for deres egen eller deres families sikkerhed, og 76% angiver, at de, i hvert fald somme tider, skjuler deres jødiske identitet. 

De første tre måneder efter terrorangrebet sidste år skete der en mere end firedobling af antallet af antisemitiske hændelser i Østrig og Sverige. I Danmark blev der registreret 9 antisemitiske hændelser i 2022 og 121 hændelser i 2023. 

Frankrig er blevet rystet af flere angreb på jøder i løbet af de seneste årtier. Mindre end 1% af landets befolkning er jødisk, men de rammes af mere end 60% af landets antireligiøse hændelser. 

Sikkerhedsrisiko for israelere ved sports- og kulturbegivenheder i Europa

Maccabi Tel Aviv spillede fredag den 8. november i Bologna, og Israels sikkerhedsråd frarådede fodboldklubbens tilhængere at tage til kampen, da man frygtede en gentagelse af jødeforfølgelserne i Amsterdam. 

Den 6. september spillede Belgien mod det israelske landshold i Nations League. Kampen skulle have fundet sted i Belgien, men de belgiske myndigheder mente, at det var “umuligt at organisere denne højrisikokamp”. Kampen blev derfor afholdt uden tilskuere i den ungarske by Debrecen. 

Torsdag den 14. november spillede Frankrig mod Israel i Nations League, og kampen fandt sted på Stade de France i Paris. Myndighederne havde her, i modsætning til de belgiske, insisteret på at afholde kampen som planlagt. Emmanuel Macron samt de tidligere præsidenter François Hollande og Nicolas Sarkozy var i solidaritet med israelerne selv til stede for at overvære kampen. Der var et forhøjet sikkerhedsberedskab, med omkring 4.000 politibetjente, herunder 2.500 ved stadion. 

Det israelske sikkerhedsråd advarer landets borgere mod at deltage i større sports- og kulturbegivenheder i Europa i de kommende uger, da potentielle terrorister kan være interesseret i at ramme større forsamlinger af israelere. Dette gælder eksempelvis i Frankrig, Belgien, flere større byer i Storbritannien, og borgerne opfordres generelt til at være opmærksomme på, hvorvidt deres destination har en “stor migrantbefolkning fra lande, der er imod Israel”. 

Ordet ‘jødejagt’ udbredes nu på sociale medier som Telegram og Snapchat blandt fortrinsvist unge af arabisk herkomst, og myndighederne frygter nye angreb i andre europæiske byer. I den belgiske by Antwerpen har politiet afværget en planlagt gentagelse af jødeforfølgelserne i Amsterdam.