Antisemitismen er blevet tydelig i Frankrig efter Hamas’ angreb på Israel


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Antisemitismen er blevet tydelig i Frankrig efter Hamas’ angreb på Israel

Jøder føler sig i stigende grad utrygge i Frankrig, og efter Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober er chikanen mod de franske jøder eskaleret. 

 

Antisemitismens udbredelse i Frankrig

Det jødiske samfund er blevet udsat for flere terrorangreb i løbet af de seneste årtier, som mordene på Sébastien Selam (2003) og Ilan Halimi (2006), Mohamed Merahs angreb på en jødisk skole i Toulouse og hans drab på en lærer og to skolebørn (2012), angrebet i et jødisk supermarked efter angrebet på Charlie Hebdo (2015) og mordene på Sarah Halimi (2017) og Mireille Knoll (2018).

Den jødiske befolkningsgruppe udgør mindre end 1% af den franske befolkning, men de rammes af mere end 60% af de registrerede antireligiøse hændelser i landet. 

Meningsmålingsinstituttet Fondapol udgav i januar 2022 en rapport om udbredelsen af antisemitisme i Frankrig og konkluderede, at ”identifikation som jøde i det offentlige rum i Frankrig udgør en risikofaktor og udsætter i særlig grad for vold”. I alt 74% af de jødiske franskmænd har oplevet antisemitisme, 48% af de adspurgte undgår somme tider at nævne deres jødiske identitet i en diskussion, og 55% af forældrene beder deres børn undlade at bære jødiske kendetegn. Mere end halvdelen af undersøgelsens muslimske respondenter mener, at jøder kontrollerer medierne (54%) og økonomien (51%).  

Opgørelser fra de franske politimyndigheder og indenrigsministeriet viser en sammenhæng mellem uroligheder i Mellemøsten og antisemitiske hændelser i Frankrig. 

I 2022 blev der registreret 436 antisemitiske hændelser, men antallet er eksploderet siden Hamas’ angreb den 7. oktober. I perioden 7. oktober – 14. november blev der således registreret 1518 antisemitiske hændelser i Frankrig. Der forefindes ikke nyere opgørelser. 

Samme dag, som Hamas’ angreb fandt sted, gav Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, landets præfekter og politiledere besked om ”straks at styrke årvågenheden, sikkerheden og beskyttelsen af det jødiske samfunds steder i Frankrig”. Den 12. oktober forbød Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, alle propalæstinensiske demonstrationer af hensyn til den offentlige orden. 

Den muslimske komiker og instruktør Ismaël Saidi fortæller, at man i den islamiske verden ikke var længe om at ændre betegnelsen ”vores palæstinensiske brødre” til ”vores islamiske brødre”, der blev dræbt af ”jøder” – ikke af israelere. Efter Hamas’ terrorangreb ringede terroristerne hjem til deres familie og jublede af glæde over, at de havde dræbt ”jøder”.  Der tales ikke om en konflikt mellem palæstinensere og israelere, men mellem muslimer og jøder. Det er derfor ikke overraskende, at situationen bliver eksplosiv i dét europæiske land, der har den største muslimske befolkningsgruppe og den største jødiske befolkningsgruppe. 

 

Antisemitisme i samfundet

Generalsekretæren i Den Nationale Sammenslutning til Bekæmpelse af Antisemitisme (BNVCA), Emmanuel Abramowicz, beretter om nedenstående to eksempler på antisemitisme: 

Dagen inden Yom Kippur, den 23. september, vågnede den firsårige handikappede jødiske kvinde Lucie, der er den eneste jøde i det sociale boligbyggeri, op til ordene ”Død over jøderne” og hagekors på sin dør. Når hun kæmper sig op ad trappen til tredje sal med sin rollator under armen, spytter naboerne på hende, kalder hende en ”beskidt jøde”, og somme tider slår de hende og kommer med dødstrusler. Hun har i 19 måneder forsøgt at få en lejlighed et andet sted. 

Flere har oplevet, at pakker sendt til Israel, og indleveret hos postvæsenet, er længe undervejs eller slet ikke når frem, og ”Israel” streges ud og erstattes af ”Palæstina” eller ”Palæstina. Israel eksisterer ikke.” Emmanuel Abramowicz fortæller om antisemitisme fra leverandørers side: ”Den nye antisemitisme, det er en funktionær eller en lønmodtager, der bruger sin virksomhed til at udføre sin lille personlige jihad mod en jøde, som han udvælger! Udover vores kontaktinformation har budene også adgangskoder til vores ejendomme. Tænk på, at de er i besiddelse af alle elementerne til, hvis de ville, at kunne skride til handling?”

Anne-Laure har et ”meget eksponeret efternavn”, og siden den 7. oktober tager hun sine forholdsregler. Hun har afmeldt alle de online platforme og applikationer, hvor hun ikke kan ændre efternavnet. Hun bestiller ikke længere kosher-mad. Når hun får varer leveret, går hun ned og tager imod dem, så leverandøren ikke ser dørtelefonen. ”Jeg fjerner mig mere og mere fra mit navn og min religion. Jeg indrømmer, at jeg skammer mig, men jeg er for bange.”

LÆS OGSÅ:  Varianter af voldsmandens veto

Der har været adskillige beretninger om chikane mod jøder i løbet af de seneste måneder. 

Den 9. oktober råbte en 48-årig mand på gaden i Nice: ”Helvedes til jøder. Jeg vil lade mig radikalisere til islam og dræbe jøder”. 

Den 11. oktober fløj en jødisk familie fra Tel-Aviv til lufthavnen Orly ved Paris. De kom ud af lufthavnsbygningen og ville tage en taxa, men taxachaufføren sagde til familiefaderen: ”Jeg tager dig ikke, beskidte jøde” og fortsatte: ”Hvis jeg havde taget dig, havde jeg skåret halsen over på dig, din kone og dine børn”. 

I en uge oplyste det israelske flag Bellanda-tårnet i Nice. Den 14. oktober henvendte fire unge mænd med tyrkisk og cap verdisk baggrund sig til sikkerhedsvagten ved projektøren og sagde truende: ”Vi kommer tilbage bevæbnede. Vi sætter ild til dig og din projektør”. Samme dag sås graffiti i Nices gader. Noget var til fordel for ulovlige propalæstinensiske demonstrationer og noget var hagekors

Den 19. oktober sad formanden for den jødiske studenterorganisation UEJF, Samuel Lejoyeux, i en Uber og talte undervejs i telefon med en journalist, idet han beskrev antisemitiske hændelser begået mod studerende. Pludselig holdt chaufføren ind til siden og sagde: ”Nu står du ud!

En apoteker i Paris’ 11. arrondissement så en dag i oktober to truende mænd, der udbrød: ”Vi ved, at du er jøde; vi kommer tilbage!”

Da en kvinde tog en Uber hjem til Saint-Mandé, og chaufføren fandt ud af, at hun hed Sarah, gav han hende et hovedstød, hvorefter hun måtte på hospitalet

I slutningen af oktober blev der i Paris sat ild til døren ind til en lejlighed beboet af et ældre ægtepar i 80’erne. 

I en trappeopgang i det 19. arrondissement har overvågningsudstyr fanget to unge mænds konversation, da de bemærker jødiske mezuzot ved lejlighedsdøre og derfor ville komme tilbage

Natten mellem den 30. og 31. oktober blev der i de tidlige morgentimer malet 78 jødestjerner ved flere opgange i Paris’ 14. arrondissement, hvor der bor jødiske familier. En beboer hørte gerningsmanden tale arabisk. Lignende symboler var blevet set på bygninger i det 13. og 15. arrondissement samt i forstæderne Aubervilliers, Saint-Ouen og Issy-les-Moulineaux.

Den 4. november var der blevet snittet et hagekors på indgangsdøren til en 30-årig jødisk kvinde i Lyon. En ukendt mand ringede insisterende på, og hun åbnede, da hun ventede på en pakke. Herefter stak han hende to gange i maven med en kniv og forsvandt. Hun havde en mezuzah hængende i indgangen, og familien er efter sigende kendt for sin jødiske identitet. 

Den 8. november var en 49-årig jødisk kvinde om aftenen på vej hjem til sin lejlighed i Six-Fours-les-Plages ved Middelhavet. En mand fulgte efter og skubbede hende ind i lejligheden. Han slog hende, sagde: ”Beskidte jøde, jeg slår dig ihjel” efterfulgt af et ”Allahu akbar”. Hun havde siden den 7. oktober flyttet sine mezuzot fra yderdørens karm ind i entreen, og den indtrængende mand beordrede hende til at smide dem helt ud. Han verfede hendes familiebilleder ned på gulvet og trampede på dem, inden han gik med denne afskedssalut: ”Næste gang jeg kommer, slår jeg dig ihjel”. 

En 31-årig jødisk kvinde havde igennem tre år været fast kunde i en frisørsalon i den parisiske forstadskommune Gagny. Hun havde et par gange ringet for at bestille tid; det kunne hun godt få, men så snart hun oplyste sit navn, kunne det pludselig ikke lade sig gøre alligevel. Den 9. november troppede hun så op i frisørsalonen, så snart den åbnede, men fik her følgende besked: ”Her er ingen kunder, men jeg kommer ikke til at klippe dig, for jeg støtter Palæstina, og du er jøde! Så jeg kommer ikke til at klippe dig, hverken i dag eller næste gang.”

Den 23. november ringede to 16-årige franskmænd af afrikansk herkomst på hos en 26-årig gravid jødisk kvinde. Den ene udgav sig for at være bud, og hun åbnede døren. De trængte ind, greb hende om halsen og truede med et skydevåben. De forlangte smykker og kontanter, og da de ikke var tilfredse med udbyttet, strammede de kvælertaget, så hun mistede bevidstheden. Hun måtte efterfølgende på hospitalet. De mistænkte er blevet tilbageholdt og har forklaret, at de udvalgte sig denne kvinde, ”fordi hun er jøde og derfor er rig”. 

LÆS OGSÅ:  Vestens plantebaserede elite fortsætter kampen imod det omskiftelige vejr 

 

Antisemitisme på undervisningsinstitutioner 

Halvanden uge inden Hamas’ terrorangreb offentliggjorde UEJF en meningsmåling, der viste, at 91% af de jødiske studerende på universiteterne har oplevet antisemitisme. Et markant flertal mente, at der i højere grad er øget antisemitisk vold fra den ekstreme venstrefløj end fra den ekstreme højrefløj. Et flertal blandt de jødiske studerende havde oplevet antisemitisme under deres tidligere skolegang. 

UEJF’s formand, Samuel Lejoyeux, fortæller, at der på universiteterne er en antisemitisk atmosfære, der fremmes af venstreekstreme miljøer. Studenterne udsættes ikke længere kun for graffiti på toilettet som ”Beskidte jøder”, men også for personlig chikane. Han konstaterer imidlertid: ”Man kan ikke stille en politibetjent foran hver eneste jødiske studerende”. 

UEJF’s lokalformand i den parisiske forstadskommune Nanterre, Annaëlle, fortæller om utrygge jødiske studerende og undervisere på det lokale universitet. En studerende løj for nylig om sin jødiske identitet, og en underviser er lettet over ikke at have et jødiskklingende navn. Underviseren censurerer sig selv i forhold til konflikten mellem Israel og Hamas. Den 21-årige jødiske studerende Max fortæller om sine oplevelser: Der er graffiti som ”Israel dræber”, ”Israel, kriminel stat”, ”Død over Israel, død over jøderne”, og i auditoriet er der indridset hagekors i bordene. Undervisningstimer afbrydes af propalæstinensere, der forklarer, at Hamas har ret. ”Jeg var i forvejen diskret om, at jeg er jøde, men fremover sniger jeg mig langs væggene. Jeg sørger for aldrig at være alene på universitetsområdet, for det mener jeg er for farligt.” Formanden for Det Repræsentative Råd for Jødiske Institutioner i Frankrig (CRIF), Yonathan Arfi, er ikke overrasket over antisemitismen på universitetet i Nanterre: ”Vi ved, at Nanterre altid har været et brændpunkt i forhold til antisemitisme i universitetsverdenen. Der har siden nullerne været en historisk islamistisk indflydelse hos unge aktivistiske, venstreekstreme studerende.”

Nedenfor er nogle eksempler på antisemitisme på franske uddannelsesinstitutioner siden Hamas’ terrorangreb den 7. oktober: 

Den 8. oktober tweetede studenterorganisationen ved École des hautes études en sciences sociales (EHESS) i Paris: ”Vi bringer vores urokkelige opbakning til det palæstinensiske folks kamp i alle dens former for kamp, herunder væbnet kamp.”

Den 9. oktober underviste en lærer i forfatningsret på universitetet Assas i Paris og kom i løbet af timen med flere henvisninger til terrorangrebet: ”Hvis I kommer for sent igen, vil jeg gøre som ved rave-festivalen” og ”Skal der raketaffyringer eller skud med en kalasjnikov til for at vække jer?” 

Den 9. oktober fandt man i gården på en lille grundskole i Houssay i departementet Mayenne tre hagekors samlet af store legoklodser. 

Den 9. oktober modtog den jødiske skole Chné-Or i den parisiske forstad Aubervilliers, hvor der går knap 600 elever, en terrortrussel.

Den 9. og 10. oktober blev to jødiske piger, der er elever på gymnasiet Janson-de-Sailly i Paris’ 16. arrondissement, chikaneret af palæstinensiske piger på skolen. Den ene jødiske pige fik dernæst en besked på WhatsApp om, at afsenderen ”støttede Hamas” og ville ”sprænge alle jøderne og israelerne i luften, for det har de fortjent”. Den 11. oktober indgav en familie en klage, da deres barn, der går på samme gymnasium, oplevede antisemitiske udtalelser og billigelse af terror. 

Den 11. oktober afholdt ungdomsafdelingen af Det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) om aftenen et åbent arrangement på universitetet i Paris’ forstadskommune Saint-Denis i anledning af ”de kolonialistiske forbrydelser og undertrykkelsen”. Partimedlem og studerende Santiago holdt en tale: ”Hamas’ angreb her i weekenden medførte flere døde. Det kan have været hundreder eller tusinder, uanset hvad; det skifter hele tiden. (…) Vi deler ikke Hamas’ måde at gøre tingene på. Men vi er forpligtet til at være solidariske med det palæstinensiske folk.” Et medlem af den venstreekstremistiske studenterbevægelse Knyttet Næve fastslog sin ”ubetingede støtte til det palæstinensiske folks kamp, uanset midlerne”. 

Den 12. oktober sås to hagekors i skolegården på skolen Marguerite Duras i Libourne i departementet Gironde. 

LÆS OGSÅ:  Facebooks krig mod det frie ord

Den 20. oktober sagde en elev på skolen Edouard Manet i Villeneuve-la-Garenne til sine klassekammerater, at han ville ”stikke sin matematiklærer ned, fordi hun er jøde”. 

Den 2. november var en kvindelig bilist ved at parkere sin bil nær en jødisk skole i Aix-les-Bains for at hente sit barn. Bilen var dårligt parkeret og ragede således op på fortovet, hvor en 30-årig kvinde kom gående med sin klapvogn. Den 30-årige skældte bilisten ud og kaldte hende for en ”beskidt jøde”, hvorefter hun brugte en peberspray lige op i bilistens ansigt. Bilisten måtte efterfølgende på hospitalet og havde lettere øjenskader. 

 

Jødehad på venstrefløjen

På venstrefløjen har man historisk set betragtet jøder som kapitalister, der var arbejderklassens fjender. Forfatteren og eksiliraneren Abnousse Shalmani fortæller, at der er en tendens til, at man på venstrefløjen mener, at man har et moralsk fripas til at kunne have ekstreme holdninger, for man kan naturligvis ikke som venstreorienteret være racist eller antisemit, det siger sig selv. 

Det venstreekstreme, socialistiske parti La France Insoumise (LFI) blev grundlagt af Jean-Luc Mélenchon. Han stillede op ved det franske præsidentvalg i 2022, og ved første valgrunde stemte 69% af landets muslimer ifølge analyseinstituttet Ifop på La France Insoumise. LFI skiller sig ud på venstrefløjen i forhold til konflikten mellem Israel og Hamas. 

På tværs af hele det politiske spektrum i Frankrig blev Hamas’ angreb mod Israel fordømt, og der blev udtrykt opbakning til Israel. Dog ikke fra LFI, der på X lægger skylden på Israel: ”Den væbnede offensiv med palæstinensiske styrker under Hamas’ ledelse kommer i en kontekst med en intensivering af Israels politiske besættelse af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem”. Jean-Luc Mélenchon fordømmer ”volden mod Israel og Gaza” og sidestiller således Hamas’ terrorangreb og det israelske modangreb. Parlamentsmedlem Louis Boyard fra LFI beklager, at ”Frankrig vender det blinde øje til koloniseringen og overgrebene i Palæstina”. LFI indgår i venstrefløjskoalitionen Nupes, og senator Laurence Rossignol fra socialistpartiet i Nupes tager afstand fra Louis Boyards udmelding: ”Jøderne er altid ansvarlige for, hvad end der hænder dem. Det er en konstant i den antisemitiske diskurs”. Det socialistiske parlamentsmedlem Jérôme Guedj udbryder: ”Til Hamas-terroristernes nyttige idioter, der freder Hamas ved at relativisere med henvisning til det politiske dødvande med den israelsk-palæstinensiske konflikt, den fortsatte kolonisering, Netanyahu… : Jeg væmmes over jer. Det er ubærligt, at man finder den slags på venstrefløjen.” Kommunistpartiets nationale sekretær, Fabien Roussel, har været uforbeholden i sin fordømmelse af Hamas. 

Premierminister Élisabeth Borne kalder LFI’s standpunkt for en ”oprørende tvetydighed”, ”fuldstændig chokerende og malplaceret”. Ifølge hende er LFI’s ”antizionisme også en måde at maskere deres antisemitisme på”. 

 

Demonstration mod antisemitisme

Søndag den 12. november blev der i flere franske byer afholdt demonstrationer mod antisemitisme, og mere end 182.000 personer deltog i alt. Markeringen blev dog skæmmet af politiske markeringer. LFI ville ikke deltage, hvis Rassemblement National også deltog. 

Éric Zemmour deltog i demonstrationen mod antisemitisme i Paris, og han udtalte: ”Venstrefløjen er sekterisk, og det har vi længe vidst”. 

Ved demonstrationen mod antisemitisme i Strasbourg var flere parlamentsmedlemmer fra La France Insoumise til stede, blandt andre Alexis Corbière. Han mindede om, at antisemitisme kommer fra flere grupperinger. Nok er der antisemitiske islamister, men der findes også fascister, der sælger Mein Kampf. Hvortil en demonstrant svarede ham: ”Faren i dag, det er de islamistiske masser. Det er ikke de tre skaldede højreekstremister”. En anden sagde til Corbière: ”Man skal sætte ord på tingene og have modet til at sætte ord på uden at snige sig uden om”.

 

Går den jødiske befolkning under jorden i Frankrig?

Formanden for CRIF, Yonathan Arfi, advarer mod at give antisemitismen en yderligere sejr ved at skjule de jødiske kendetegn. Hvis jøderne fjerner deres mezuzah fra døren, skjuler deres kippa under en kasket, fjerner deres jødiske navn fra postkassen og ændrer navn ved online-bestillinger med udbringning, så vil det medføre en stor udviskning og usynliggørelse af jøderne i det franske samfund. 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)