Genskab romertidens styrke- og æresbegreb

Med tanke på opfølgningen til storfilmen Gladiator, 20 år efter at Maximus Meridius gav sit liv i kampen mod Marcus Aurelius’ forræderiske søn, så er det for en historisk orienteret skribent, ikke svært at se en klar lighed mellem tidens magthavere og kejsernes Rom for 2000 år siden.

Strength and honor, styrke og ære, var et romersk kodeks for både åndelig og fysisk styrke. Æren relaterede sig til at tjene Rom og de romerske guder.

Roms mure holdt indtil barbarer tog over, indtil de nedbrød både Roms grænser og mure. Barbarerne i form af germanske stammer brændte Rom af og lod imperiet, der havde hersket over den kendte verden, glide over i historien, som et minde om, hvad der sker, når dekadence og manglende styring tager over. For det var ikke kristendommen, der tog livet af Rom. Det kristne østromerske rige bestod indtil islam lagde Konstantinopel i aske i 1400 tallet og slagtede de kristne.

Det samme vil gentage sig i fremtiden her i Vesteuropa, men vi er endnu for få til at råbe folkene op. Betalte, prostituerede journalister og medier fylder i stedet folk med brød og skuespil, som i Rom for 2000 år siden. Kast dem for løverne er mit bedste råd. De har blod på hænderne fra de voldtagne europæiske kvinder og sønderslåede unge fyre, der ville forsvare sin søstre.

Selv spår jeg, at vi lever i samme undergangstid som Rom gjorde i 500-tallet før Kristi fødsel. De ydre grænser er, dengang som nu, hullet som en si, den europæiske storhedstid med kolonier og magtcentre er ovre. Barbarer strømmer ind, og har gjort det siden portene blev åbnet for små to generationer siden af marxismens og liberalismens tro tjenere. Uslinge er de til hobe.

Kejserne i dag er mange. Jeg ville såmænd ikke blive forbavset over, hvis det kom for en dag, at de europæiske ledere bliver både købt og betalt af udenlandske kræfter for at pudse rottweilere og militær og politi på deres etniske befolkning for at skabe et nyt islamisk imperium fra Spanien, Italien og Grækenland i syd til Sverige og Storbritannien i nord. Vurderer Lars Løkke Rasmussens underskrift på Marrakech aftalen i 2018 som en del af sammensværgelsen. Måtte skæbnen indhente ham den dag han banker på hos Sankt Peter og bliver afvist.

Som i Rom hylder nutidens kejsere hellere barbarernes indtog end den kultur og de slægter, der byggede Europa fra romertiden og op til nutiden. Blod og tårer fra vore forfædre samt generationers slid og slæb er til salg for ussel mammon af typer som Merkel, Macron, Løkke og Starmer.

Magtcentret i dag er ikke Rom, det er Bruxelles. Ensretningens og globalismens kejsere i dag, afløserne for de parfumerede og dekadente forgængere, der sad på podierne i Colloseum for 2000 år siden.

Roms senat var adelens magtcentrum, adelen i dag er de kommissærer, der uden folkets vilje og valg styrer Europa mod afgrunden. De er de dekadente kejsere og kejserinder under ledelse af Ursula von der Leyen. Hun er dekadencens udvalgte afgud. Hun minder mest af alt om en kejserinde, der kunne udnævne sin hest til konsul ligesom kejser Caligula. Hun burde også behandles derefter.

Der kommer ingen forandringer i Europa før enten Bruxelles er lagt i graven og støvet har lagt sig over bureaukraternes imperium forårsaget af et folkeligt oprør mod tyranniet. Eller som modsat, at barbarerne med hjælp fra folkets fjender i Bruxelles, Downing Street, Elysee Palæet eller Christiansborg har lagt europæisk kultur, folk og kristendom i graven.

Vi er mange, der er klar til det endelige opgør med de kræfter, der truer ikke kun vor egen tid, men også de slægtled, vore børn og børnebørn udgør. Alt for længe har kaos i form af mangfoldighed rådet. Mangfoldighed er blot et af vore fjender opfundet skalkeskjul for at undertvinge os både ude fra og inde fra kommende kræfter. Det være sig et helvede under islamisk intolerance eller som tyrannisk styring under mandlige skøger som Klaus Schwab i hans afdankede, selvudnævnte magtcentrum i Davos. Maximus havde gjort kort proces med en afgud som ham.

Lad Europas folk samles under patrioter, lad Europas folk samarbejde som stolte enkelt nationer, som gennem århundreder skabte både styrke og ære. Og lad nutidens kejsere store som små forsvinde ud i glemslen. Lad sand og støv være deres minde. Ingen vil savne dem. Lad styrke og ære igen være fremtidens kodeks i Europa. Og lad det ske i vores levetid inden det er for sent. Amen.