Det koster skatteyderne millioner af kroner, hver gang kommunerne skiller sig af med direktører og andre topchefer, skriver Berlingske.
”Den fyrede kommunaldirektør i Gribskov, Sascha Volmer Sørensen, kan se frem til at få så meget som fire millioner kroner med ud ad døren fra rådhuset i Helsinge i bl.a. godtgørelse og løn i opsigelsesperioden. Fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder det, at de flere gange har forsøgt at få justeret reglerne for at skille sig af med topchefer. Men indtil videre forgæves.
Kommunaldirektør i Middelfart og de offentlige chefers formand i Djøf, Steen Vinderslev, medgiver, at der i dag bliver brugt mange penge på at afskedige chefer. Men ifølge ham afspejler det, at der i dag bliver fyret langt flere kommunale topchefer end tidligere. Ofte uden anden begrundelse end ønsket om en anden profil.
En kommunalforsker tilføjer, at de mange penge i aftrædelser bidrager til utilfredshed blandt de menige medarbejdere i kommunerne. ‘De bliver også fyret, men de får jo ikke en stor pose penge med’, siger Roger Buch fra Gravercentret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole”.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |