Ukendt gerningsmand efterlyses i voldssag

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en ukendt gerningsmand, der har begået vold i forbindelse med et værtshusbesøg i Brønderslev, natten til den 2. februar 2025.

 

Natten til søndag den 2. februar 2025, omkring klokken kl. 04:00, blev en ung mand udsat for vold af flere personer ud for værtshuset Borgerstuen, der er beliggende på Nørregade i Brønderslev.

En af de formodede gerningsmænd er allerede sigtet i sagen. Denne person mødtes forurettede med på værtshuset, da der opstod tumult.

Forurettede løb mod udgangen, hvor 3-4 personer fulgte direkte efter ham. Kort efter fulgte endnu flere med ud, formentlig for at se hvad der skete.

”Uden for værtshuset bliver der udvekslet både knytnæveslag og spark, ligesom forurettede bliver trampet på. Vi offentliggør nu billede af endnu en mistænkt, i håb om at vi kan finde frem til, hvem manden er,” siger politikommissær Philip Rødkjær Larsen fra Nordjyllands Politi.

Politikommissæren tilføjer: ”Vi er også interesserede i at høre fra andre vidner, som måtte have været til stede ud for Borgerstuen på gerningstidspunktet.”

 

Signalement

• Mand
• Ca. 190 cm høj
• Kraftig af bygning
• Lys i huden
• Kort, mørkt hår
• Iført en hvid t-shirt med teksten ”BOSS” på ryggen henover
skulderbladene, grå joggingbukser og hvide sko.

Hvis du har informationer om den mistænkte eller i øvrigt kender til sagen, kan Nordjyllands Politi kontaktes døgnet rundt på telefon 114.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)