VIDEO| Palæstinensisk præsident: Jøder skyld i Holocaust – Samuelsen tavs

Den palæstinensiske præsident og Holocaust-benægter, Mahmud Abbas, er ofte blevet fanget i groteske udtalelser af esktrem anti-semitisk karakter.

I mandags gik det galt igen.

Den palæstinensiske leder, som bl.a. er kendt for at udbetale mia. af kroner i præmier til terrorister, som lykkes med at slå jøder ihjel, sagde således under en tale, at “nazisternes folkedrab på jøderne i Europa ikke var på grund af jødernes religion. Årsagen var derimod jødernes rolle som udlånere i bankverdenen.”

Israelske politikere har reageret med forargelse og bedt det internationale samfund fordømme udtalelserne, der karateriseres som groft anti-semitiske.

24NYT har spurgt det danske udenrigsministerie, med Anders Samuelsen (LA) i spidsen, om, hvorvidt ministeren har fordømt udtalelserne.

Ministeriet oplyser til 24NYT, at Anders Samuelsen på nuværende tidspunkt ikke har udtalt sig, idet han er i udlandet. Ministeriet siger  iøvrigt, at man ikke ved, om ministeren senere vil udtale sig om sagen, når han vender hjem.

Anders Samuelsen har trods sit ophold i udlandet dog haft tid og lejlighed til at opdatere sin Facebook-side. Her har den liberale minister bl.a. ønsket sine følgere en glædelig 1. maj i anledningen af arbejdernes internationale kampdag.

Fra en lang række andre lande, herunder USA, har der lydt skarpe fordømmelser af den palæstinænsiske leder.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)