Klumme: Europa som Animal Farm – Del II

Socialisterne er pr. definition internationalister. Hele den socialistiske verdensopfattelse bygger på alle folkeslags lighed og ligeværd samt på opfattelsen af, at proletariatet skal frigøres fra magthavernes åg. Når denne verdensopfattelse assisteres af den totalitarisme og voldsparathed, som socialisme og kommunisme ikke kun har indbygget, men er funderet på, så har man baggrunden for, at vi i vor tid oplever, hvordan selv konservative og liberale tænkere og politikere lader sig voldføre af den politiske korrekthed. Politisk korrekthed bortjager sund fornuft og kritisk indstilling.

Sandheden er, at den politiske korrekthed er et barn af socialismen af en i virkelighedens verden ensrettet og totalitær verdensopfattelse. Sandheden er, at den virkelige mangfoldighed i sidste ende kun kan forfægtes gennem patriotisme og de værdier, der ligger i at hæge om fædrelandet, om ens kultur og åndelige ophav, uden at man i den anledning lader sig gribe til ekstremer i den tro, at ens ophav er mere værd end andres. Hvor var vi selv, hvis ikke vi troede på det fundament, vi er født ind i. Hvis man ikke kender sine rødder, bliver man som en klump ler i hænderne på stærkere kræfter.

Når ledende svenske mangfoldighedspolitikere, ja selv borgerlige politikere, afsværger sig deres svenskhed, fornægter den, og kalder det svenske ophav barbarisk og stenalderagtig, så går de lige lukt ind i den fælde, de venstreorienterede har lagt for dem. Skulle man følge tankegangen om alle kulturers ligeret i forhold til retten til at bevæge sig over landegrænser, så må de nordamerikanske indianeres kamp mod nybyggerne for deres jagtmarker og kultur have bygget på en stenalderagtig og barbarisk livsindstilling?

Hvis den politiske korrektheds udøvere var konsekvente, så skulle indianerne i bedste social darwinistisk stil have accepteret deres kulturs forsvinden til fordel for et mangfoldigt Nordamerika bygget på en flerkulturel levevis. Sverigesdemokraterne kan i sandhedens tjeneste sammenlignes med de Lakota- og Comanche-indianere, der ikke ville acceptere, at deres jagtmarker blev overtaget af nybyggere.

Når to ærkekonservative partier som CDU og CSU lader sig dirigere rundt af en tidligere politisk kommissær fra DDR, Angela Merkel, og lader over 1 million migranter komme uscreenet ind i landet i 2015 vel vidende om, at efterretningstjeneste og politimyndigheder slår korsets tegn for sig, så illustrerer det, hvor langt ud det borgerlige Europa er drevet på den politiske korrektheds overdrev. De økonomiske, kriminalitetsmæssige og befolkningsmæssige konsekvenser uomtalt. Næste skridt for en afgående Merkel er at stigmatisere Tysklands eneste patriotiske parti AFD som værende giftudlægger for fredelig eksistens mellem befolkningsgrupper. Hvor langt kan man gå i sin vej mod totalitær tankegang og så stadig kalde sig demokrat?

De hvide europæiske og kapitalistisk funderede nationalstater er i den venstrefascistiske verdensopfattelse pr. definition undertrykkende i forhold til den øvrige verden, herunder navnlig i forhold til de migranter, der blot ønsker et bedre liv i Europa. Disse samfund skal i de kulturradikales og venstrefascisternes opfattelse bekæmpes og nedbrydes til fordel for et Europa funderet på alle kulturers ligeværd og alle etniciteters lige ret til eksistens i Europa. Dem der har et andet menneskesyn, er ikke så meget værd, som dem, der forfægter proletariatets og mangfoldighedens Europa. Modstanderne skal bekæmpes med alle midler, som de fascister og racister de er. Igen, målet helliger midlerne.
Dialektikkens verden, dvs. den verden, hvor et synspunkt kan have flere sider, det udvandes og forsvinder i den politiske korrektheds verden. Man kan godt elske sit fædreland og afsky ensretning og islamisering og så samtidig på samme måde afsky racisme og fascisme. Men, det er den politiske korrekte verdensopfattelse ikke lydhør for.

Den politiske korrekthed bliver følgesvend for den politiske islamisme og dens ønske om stadig større udbredelse af fascistoid sharia-tankegang i Europa blot under dække af mangfoldighed. Koranens anvisninger på, hvorledes de vantros lande skal indtages først med smiger og derefter med stigende krav, jo flere man bliver, og slutteligt med en voldelig overtagelse, det passer som fod i hose med den måde, hvorpå den politiske korrekthed baner vejen for islams indflydelse. Heraf kommer baggrunden for broderskabet mellem det yderste venstre og islamisterne.

Konklusionen er den, at ingen mere end George Orwell har været mere leveringsdygtig i at kunne beskrive magtorganers og politiske lederes fælles karakteristika. Europas nuværende ledere fra det yderste venstre til langt ind i de borgerlige rækker er forpestet af samme ensrettede opfattelse af, at Europa under et skal transformeres til et utopisk mangfoldighedsparadis, ikke et, hvor løver og gazeller græsser side om side på savannen, men et Europa, hvor den islamiske udemokratiske og på alle måde u-Europæiske åndsopfattelse skal kunne leve side om side med en stadig svindende europæisk befolkningsandel.

At de europæiske ledere med den ene hånd bekæmper islamisk terrorisme og radikalisering og maner til sammenhold og med den anden hånd lader alle ulykkers moder fortsætte med indvandring fra mena-landene og bruge milliarder på integration, på anti-radikalisering og bekæmpelse af terrorisme. De destruktive islamiske kræfter ville ikke kunne fungere uden muslimske samfund med en udpræget forståelse og underforstået sympati for det mindretal, der begår terrorismen.

Når det patriotiske, nationalkonservative Europa udskammes for at plædere for fædrelandenes særkender, så er de patriotiske nationalkonservative i sandhedens tjeneste sidste bolværk mod den omsiggribende islamisering, der bid for bid reducerer fædrelandenes Europa til en flok politisk ensartede regioner, uden den underskov af sproglig, kulturel og åndelig mangfoldighed, der er opbygget gennem generationer.

Kampen for at få sandheden om Europas og europæernes virkelighed bliver lang og sikkert blodig. Sandheden har historisk altid haft trange kår under despotier og under udemokratiske tilstande. Det er den slags Europa, vi har i dag, med ensretning og mantraet om politisk korrekthed og mangfoldighed. Politisk korrekthed er i dag den største trussel mod sandheden på samme måde som det åg, der lagde sig over Sovjetunionen og Østeuropa med repressiv socialisme. Vi har ikke Gulag-øhave med fangelejre som i Sovjettiden, men tanke- og den sindsmæssige kontrol minder om opbygningen af en Orwellsk-orienteret fremtidsvision. Selvfølgelig skal europæerne kunne sige fra på saglig vis over for islamisering og migration. Sindelagskontrol leder de europæiske samfund lige ind i et Animal Farm-miljø.

Historien har det med at gentage sig selv. Enten har de ledende europæiske ledere ikke læst og forstået historien om kammerat Napoleon eller også har de gjort det og forstået, hvordan man beholder den magt, man har fået tildelt af vælgerne. Historien vil dømme dem ude, fordi de ikke er folkets tjenere i sandhedens interesse. Historien vil dømme dem ude, før de ved af det. Tiden skal blot modnes. Historisk har ingen magthavere kunne narre hele befolkningen hele tiden.