Under den muslimske ramadan kom det frem, at Fredens Moske i Aarhus ved Gellerup offentligt indkaldte til muslimsk bøn. Det skete med henvisning til coronakrisen, og efter tilladelse fra myndighederne og i samarbejde med Gellerup Kirke. Først forsøgte kommunen sig med en forklaring om, at der ikke var givet tilladelse. Men det var der så alligevel.
Efterfølgnede kørte store grupper af muslimer rundt i biler med højtalere, hvorfra der også blev indkaldt til muslimsk bøn.
Nu er debatten om det muslimske bønnekald forstummet, men vi bør insistere på at det er vigtigt at fastholde fokus på hvad det betyder for Danmark. Det var skrækkeligt at se, og høre. Der var tale om, at forvirrede politikere, myndigheder og præster endnu engang lader sig misbruge til at fremme islam i Danmark.
VIDEO: Black Lives Matter–tilhængere sparker bevidstløs mand i hovedet
Som kristen undre det mig dybt, at præster der har læst teologi i mange år, og som jo må kende de kristne skrifter, kan ende med at retfærddiggøre overfor sig selv og andre, at det er en del af deres præstegerning at reklamere for islam eller andre trosretninger for den sags skyld.
Husk på, at det er hævet over enhver tvivl, at kristne skal udbrede det kristne budskab, opbygge kristne samfund og at selveste Jesus Kristus direkte advarer imod falske profeter i Det Nye Testamente. Det kan ikke siges mere klart. Det er skåret helt ud i pap.
Men alligevel ser vi hvordan visse præster – heldigvis ikke alle, hvilket jeg gerne vil understrege – men for mange præster gang på gang insisterer på at omfavne islam og den pivfalske profet Muhammeds religiøse budskaber, senest i forbindelse med ramadanen. Det må bunde i en afgrundsdyb naivitet og uvidenhed om islams væsen.
For god ordens skyld, må jeg hellere sige at jeg ikke mener at kristne aldrig må mødes med repræsentanter fra andre trosretninger, naturligvis ikke, men det skal være tænkt ordentligt igennem. Og det er langtfra altid tænkt ordentligt igennem, for nu at sige det mildt.
Fredens Moske er tidligere blevet afsløret i at have et shariaråd, hvor de har rådgivet om at en kvinde skal blive i sit ægteskab, selvom ægtefællen er voldelig, ligesom de mener at kvinder skal finde sig i flerkoneri, da det er en del af sharia. Det har været omtalt i flere medier. Og det burde ikke overraske nogen, da det er udtryk for mainstream islam.
Fredens Moske vil heller ikke tage afstand fra Islamisk Stat. Det har TV2Østjylland afdækket. Det håber jeg heller ikke, at der er nogen der bliver chokeret over, for det er også normalt indenfor rigtig mange muslimske miljøer. Det vidste Gellerup Kirke formentlig også, men alligevel kaldte de Fredens Moske for deres venner i et facebook-opslag. Hold nu op, hvor er det naivt.
De politisk korrekte præster ved vel også, at den organisation, som Fredens Moske og iøvrigt mange andre moskeer ikke vil tage afstand fra, har slået kristne ihjel, og gerne vil slå flere kristne og andre ikke-muslimer ihjel, hvis de fik chancen. Hør her, når vi taler om Islamisk Stat, så taler vi om en rendyrket kristendomshadende terrorbevægelse! Faktisk hader de alt, der ikke er islamisk. Hvordan kan det være svært at tage afstand fra? Fredens Moske kan åbenbart ikke finde ud af at tage afstand, og dem samarbejder Gellerup Kirke med.
At samarbejde med og ukritisk omfavne den slags mennesker er intet mindre end forræderi mod kristendommen og mod Danmark. Muligvis ikke i juridisk forstand, men det er forræderi i moralsk forstand. Hvordan kan det være andet? Kan man kalde det andet? Det mener jeg ikke. Jeg ved godt, at det er hårdt sagt, men det er altså ekstremt at fremme et muslimsk trossamfund, som undergraver det danske retssamfund med sine egne islamiske regler og med sit eget shariaråd, og som holder med en terrorbevægelse, som ikke lægger skjul på sin anti-vestlige og anti-kristne dagsorden.
De præster, der fremmer islam i Danmark, misbruger kristendommen og kirken til deres egen politiske-ideologiske dagsorden. Stop nu med det. Vi kan, som kristne være politisk uenige, men vi skal som kristne ikke reklamere for andre trosretninger. Kristne skal reklamere for kristendommen.
De præster, der fremmer islam i Danmark reducerer sig selv til nyttige idioter. De burde vide bedre. De burde vide at imamerne ingen moralske skrupler har i forhold til at udnytte både naive præster og naive politikere til at indføre mere islam i det offentlige rum. De skyr ingen midler, når det handler om at fremme islam. Vi behøver ikke at gøre det nemt for dem.
Og hvis det er fordi, de pågældende præster gerne vil række hånden ud til herboende muslimer for at få dem over i den kristne fold, hvilket sådan set kan være fornuftigt og prisværdigt, men så gå ud fra jeres kirker og mød de almindelige muslimer i supermarkedet, på gaden eller hvor det nu kan være. Læg en strategi for det. Få de almindelige muslimer væk fra moskeerne og væk fra imamerne, istedet for at blåstemple imamerne.
Lad nu være med at gå islams ærinde og lad være med at gå til deres imamer, for de udnytter jer.
Vi bliver simpelthen nødt til at insisterer på, at der er nogle principper, som vi ikke vil gå på kompromis med. Vi skal heller ikke gå på kompromis med vores egen kultur og nationale identitet, som, uanset om man tror eller ej, er koblet op på vores kristne kulturarv.
Danmark har også en Grundlov, som slår fast at folkekirken har særstatus. Det sætter jeg pris på, og det vil jeg gerne bevare til gavn og inspiration for vores efterkommere. Jeg vil ikke opgive det i tolerancens navn. Jeg vil aldrig tolerere, at islam overtager kristendommens plads i mit land. Så må folk fortsætte med at kalde mig for intolerant. Det må jeg leve med.
Jeg vil høre kirkeklokker i det offentlige rum, istedet for kald til muslimsk bøn. Det er ikke til at holde ud.
Men på den anden side, så kan man måske ikke forvente andet, når man tænker på at statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort Joy Mogensen (S) til kirkeministeren – Joy Mogensen, der som borgmester i Roskilde var med til at åbne en tyrkisk Erdogan-moske.
Jeg vil gerne for mit vedkommende sige, at det gør ondt helt ind i sjælen, at se en kirke og en gammel kulturnation, som ikke engang gider at kæmpe for sin egen tro, sine egne traditioner og sin egen kulturelle identitet.
Er det virkelig for meget at forlange, at man sætter sig ind i, hvem man samarbejder med? Er det virkelig for meget at forlange at der bare er lidt kampmod og livskraft hos dem, der har til opgave at formidle og sprede det kristne budskab? Ja, jeg spørger bare.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)