USA her og nu
Lakmusprøven på mediernes troværdighed udspiller sig for øjnene af tidens læsere og seere. Den offentlige aflivning af en afro-amerikansk borger, George Floyd, på åben gade i Minneapolis har atter bragt det venstreorienterede amerikanske vælgerkorps had mod præsident Trump op til overfladen. Prøven består i beskrivelsen af det kaos, mange amerikanske byer befinder sig i.
Indrømmet, jeg har også været kritisk indstillet over for den 45. tyvende amerikanske præsident, og på et tidspunkt brændemærket ham som anti-krist i en artikel i Jysk-Fynske Medier. Men jeg er blevet klogere. Jeg ser ham i dag som den vestlige verdens bastions lederskab mod åndeligt forfald og degeneration til fordel for en tilbagevenden til venstreorienteret slaphed og dekadence.
Den politiske medieagenda i USA
USA har raceproblemer, USA har også socio-økonomisk problemer, hvor alt for mange sorte og farvede ikke får del i den amerikanske drøm. De sidder fast i udsatte boligområder, i en skruestik af et dårligt uddannelsesniveau og en for høj kriminalitetsrate. Men, det berettiger på ingen måde til at udsætte en stribe af amerikanske byer og uskyldige amerikanske borgere for den terror af plyndringer og ødelæggelser, som f.eks. New Yorks high-end streets som 5th Avenue har været udsat for. Hele gader har været vandaliseret, og butikker forvandlet til ruiner. Problemet er blot, at medierne ikke fortæller om omfanget af milliardødelæggelser, da det skæmmer det billede af alle sorte som ofre, mainstream mediernes ønsker at fremhæve.
Når plyndrere og terrorister først en gang får frit lejde til at vandalisere byer, så er det en invitation til, at de gør det igen. Soros og hele hans forbryderslæng gnider sig lige nu i hænderne over, at der måske alligevel var en mulighed for at få skubbet Trump fra tronen på grund af den undtagelsestilstand, byer og bydele har befundet sig i.
CNN, Washington Post og New York Times har for længst tonet rent flag i forhold til den manglende journalistiske objektivitet over for Trump administrationens tackling af forholdene. Man kan ikke lide en patriotisk og brutal leder, der som Trump forstår at skære igennem og kalde tingene ved deres rette navn. Man vil hellere have en politisk korrekt Obama, der i forhold til at markere sandheden valgte en indpakning, som behagede den venstreorienterede og politisk korrekte elite. At Trump har nået de politiske mål, han satte sig over for sine vælgere, det spiller heller ingen rolle for de venstreorienterede medier.
Kunne man have forestillet sig Obama spille med musklerne over for Kina omkring toldsatser, bygge en mur mod Mexico for at standse stormløbet mod USA eller stille krav om højere bidrag til det fælles NATO-forsvar? Næppe.
Når Trump udtaler, at lov og orden kommer til at ske fyldest for de politifolk, som tog del i mordet på Floyd, og at han i øvrigt blev syg af at se på videoen, der viste drabet på Floyd, så er det ikke nok for det, som Trump betegner som fake news medierne. De vil have ham til at gå bodsgang for alle politifolk, og specielt de hvide af slagsen, og for alle hvide amerikaneres tilstedeværelse i det multikulturelle USA. Dybest set en omvendt racisme. At de fleste sorte mordofre i USA myrdes af sorte brødre og søstre, er en faktuel ting, som heller ikke passer ind i agendaen, de venstreorienterede medier opstiller.
Det er ikke manglende lederskab fra Trump, der er den største trussel om kaos og terror. Den største trussel kommer fra de venstreorienterede Demokrater, meningsdannere og medier, der ikke maner til ro, men konstant puster til racekrigen for at vælte Trump ved det kommende valg. Demokraterne, meningsdannerne og medierne er ikke amerikanske patrioter. Så ville de i en tid med krise støtte op om at få bragt lov og orden tilbage. De er ligeglade med konsekvenserne for butiksejere, der får ødelagt deres livsværk, hvis de blot kan få tilranet sig magten. Om gaderne brænder og fascister fra Antifa ødelægger politistationer og butikker, det er en del af vejen mod målet. Herligt, at Trump fik registreret Antifa-bevægelsen som det den er, nemlig en terrororganisation.
Alle som en initierer medier og de venstreorienterede Demokrater ulykkerne, alle som en legitimerer de ødelæggelserne og de formålsløse drab på uskyldige, og ved enhver lejlighed angriber de Trump og griber racekortet. Uamerikanske er hvad de er, og i spidsen for dem vil de sætte en olding, Washington-systemets mand, Sleepy Joe Biden. I de blindes rige er han den enøjede konge. Men, ikke desto mindre er det tilfældet.
For medier, hvis journalister for størstedelens vedkommende ligger til venstre for den gennemsnitlige amerikanske vælger, indgår et ærkeamerikansk begreb som patriotisme ikke i begrebsapparatet, når de dækker nyheder. Kun Fox News lader det gælde. Når man rapporterer fra plyndringer af tilfældige butikker, så bliver billedet drejet mod, at det vedrører en generel utilfredshed med forholdene for sorte i USA.
At Antifa, røvere og tyveknægte i sig selv består af verdens afskum, uanset om de blev lovliggjort, det inddrager medierne ikke. At plyndringerne udøves af udskud af sorte, hvide, gule og hispanics, det er heller ikke på dagsorden. Medierne bliver mikrofonholdere for, at de amerikanske gader og stræder bliver kulisser for nye udgaver af Abernes Planet, uden at man kan huske, hvilket afsnit i filmsagaen, man er kommet til.
At gøre en notorisk kriminel som Floyd til et symbol for noget som helst andet end et eksempel på, hvordan man som sorte forældre skal undgå at ens børn udvikler sig, er oplagt. En mand, der bl.a. er dømt for røveri i forening med flere andre mod en gravid kvinde, fortjener ikke den store respekt. Han var fuld som en allike på anholdelsestidspunktet, og der blev fundet stoffer i hans blod. Naturligvis skal han ikke aflives på åben gade, og der er anvendt magt ud over enhver rimelig begrundelse, men at hele verden skal sættes i bevægelse, viser noget om den venstreorienterede dagsordens evne til selviscenesættelse og den virkning det har, når den følgagtige presse ikke kan stave til proportioner. Medierne bliver ambulancejægere mere end relevante og kritisk begavede samfundsaktører.
Kun en Trump har haft modet til at sige, at han ville sætte militæret ind, hvis de enkelte delstatsguvernører ikke magter sine opgaver. Og det gør de helt åbenlyst ikke. Hollywood celebrities som The Rock taler om at hele sårene efter drabet på Floyd, og om at få et lederskab, der rækker ud til hele befolkningen. Man kan ikke række ud til voldsmænd og plyndrere, og skal heller ikke gøre det, medmindre man vil sætte lov og orden ud af kraft. Ren verbalonani og leflen for laveste fællesnævner i forhold til det ekstreme venstremiljø. Beklager mit franske.
Black Lives Matter-bevægelsen burde, ligesom medierne, koncentrere sig om på alle måder at tage afstand fra enhver form for kriminel adfærd, uanset hvilken farve de plyndrende har. Medierne fastholder med deres nyhedsdækning et konservativt stereotypt syn på racer i USA, og betragter pr. definition alle ikke-hvide som ofre. Det overser borgerrettighedsbevægelserne ligeledes. Befriende var det at opleve, at den Demokratiske præsidentkandidat Joe Biden blev udskammet af stærke sorte personligheder for nylig.
Biden blev beskyldt for at være racistisk og sterotyp ved under et interview at hævde, at man ikke var rigtig sort, hvis man ikke stemte på ham. Hvem tror han, han er, en plantageejer fra 1800 tallets Mississippi? En klaphat er, hvad han er. Hvis Demokraterne virkelig ikke kan diske op med andet og bedre end to afdankede Socialdemokrater, den ene værre end den anden, så burde de stå over ved det kommende valg. Så havde man dog bevaret en vis værdighed. Ingen ved endnu, om Biden skal bæres ind i guldstol eller i en kiste efter valget.
…
Du er velkommen til at kommentere klummen og til at dele den på facebook.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)