Klumme: Mennesker, der menstruerer – og andre udslag af tidens galskab

J.K. Rowlings syndefald

Denne klummes overskrift vil nok virke meningsløs, hvis man ikke kender baggrunden. Men her er den: den verdensberømte forfatter – og feminist – J.K. Rowling, kendt både for at have skrevet Harry Potter-bøgerne og (under pseudonymet Robert Galbraith) en række fortræffelige krimier, er i de sociale medier i Storbritannien her på det sidste blevet udsat for en ufattelig hetzkampagne.

Grunden er hendes for normale mennesker selvfølgelige opfattelse af, at der biologisk set findes to køn, hvilket benægtes af transgenderaktivisterne. Rowling udtrykte sig i en tweet i begyndelsen af juni dette år sarkastisk i forbindelse med en tekst, hvori begrebet ”mennesker, der menstruerer” optrådte. Hendes kommentar – der spiller på ordet ”woman”, men som ikke kan oversættes, var: “People who menstruate. I’m sure there used to be a word for those people. Someone help me out. Wumben? Wimpund? Woomud?” 

Meningen med udtrykket ”mennesker, der menstruerer”, hvilket ikke gør det mindre absurd, er, at den inkluderer ”transmænd”, der ganske vist menstruerer, men ikke identificerer sig som kvinder. Derimod skal ”transkvinder”, der ganske vist ikke menstruerer, men identificerer sig med begrebet kvinde, holdes udenfor det gode selskab.

Det glade vanvid

Sin tweet skulle Rowling have holdt for sig selv. Hun blev ramt af en shitstorm, der er grotesk, ledsaget af korporlige trusler, mens vi andre synes, at det er absurd, at mænd, der føler sig som kvinder, skal have adgang til omklædningskabiner for dametøj og til dametoiletter. Læg mærke til det væsentlige ord “føle”! Endvidere udtrykte Rowling sin bekymring både over de mange teenagere, der i en ganske ung alder ønskede at skifte køn og over et lovforslag, iflg. hvilket alene en erklæring om at man er kvinde gør denne erklæring juridisk gyldig. Det glade vanvid.

Galskaben er uden ende

Hvis der fandtes statuer af J.K. Rowling, ville de sikkert blive sprayet med farve eller – endnu bedre – væltet, hvilket her på det sidste ikke mindst i forbindelse med den militante ”Black Lives Matter”-bevægelse er kommet på mode. Denne ”mode” hærger store dele af den vestlige verden både i medierne og de mange gadedemonstrationer, og udarter ofte i slagsmål, vold mod sagesløse og butiksplyndringer.

Vi kender til bevidstløshed baggrunden: politidrabet på afroamerikaneren George Floyd d. 25. maj i Minneapolis. Denne ulyksalige hændelse er blæst op til, at sorte over hele verden uden grund forfølges og helst dræbes af onde hvide. Bevægelsens angreb på aktuel racisme var oprindeligt rettet mod fænomenet i USA og udartede omgående i håndgribeligheder og nedrivning af statuer. 

Nedrivning af statuer i USA

I første omgang gik det ud over sydstatsgeneraler fra den amerikanske borgerkrig 1861-65, der bl.a., men ikke udelukkende handlede om nordstaternes ønske om afskaffelsen af slaveriet. I første omgang væltede demonstranter i Richmond, hovedstaden i forbundsstatenVirginia, statuen af den legendariske general Robert Lee, og den geskæftige Nancy Pelosi, demokraternes leder og formand for Repræsentanternes Hus, sørgede omgående for, at alle statuer af sydstatsgeneraler i Kongresbygningen i Washington D.C. blev fjernet.

Som en epidemi spredte nedrivningsmanien sig til andre amerikanske byer. I Boston har man fjernet en statue af selveste Abraham Lincoln. Lincoln var som bekendt en republikansk præsident, der kæmpede for netop at afskaffe slaveriet i sydstaterne og blev myrdet for sit engagement.

Så sent som d. 16. juni blev statuen af USAs tredje præsident Thomas Jefferson revet ned foran en skole i Portland, Oregon. Ordene ”Slave owner” var sprayet på soklen. Jefferson er forfatteren til USAs uafhængighedserklæring fra 1776, verdens ældste demokratiske forfatning. Jefferson lod slaver arbejde i sine plantager og det samme gjorde USAs første præsident George Washington, der frem til i dag sammen med Jefferson har været hyldet som én af de helt støre amerikanske personligheder. Lad os nu se, om de mange statuer i staten Washington også fjernes og hvad med navnet på det velrenommerede George Washington University i USAs hovedstad? Det skal vel omdøbes til George Floyd University, efter en mand, der var småkriminel og havde modtaget flere domme for narkotikamisbrug og røveri. 

Og hvad med hele den græske kultur, som vi bygger vores civilisation på? Det antikke Athen var kendt for at holde slaver, der vel også arbejdede for Platon og Aristoteles, og af dem findes der masser af statuer. Det er allerede gået ud over den italienske opdagelsesrejsende Christopher Columbus, der aldrig har sat fod i det nuværende USA. Ikke desto mindre blev hovedet hugget af hans statue i Boston, i Richmond blev hans statue kastet i floden og i Miami blev hans statue delvis smadret og hans hænder malet over med rød farve.

I New York blev flere statuer af Columbus ligeledes oversprøjtet med farve. Dette blev for meget selv for statens liberale, demokratiske guvernør Andrew Cuomo, hvor hvem statens ”italienske arv” nu blev truet. Men for den rabiate ”Black Lives Matter”-bevægelse blev den store opdagelsesrejsende udskreget som slaveholder, morder, racist og ødelægger af ”den amerikanske kultur”. Hvis disse anklager med nogen ret kan anvendes, må de snarere ramme de spanske erobrere, der fulgte i kølvandet på Columbus.

Galskaben kender ingen grænser

Også Europa er blevet smittet af dette historiefjendske vanvid. I den engelske by Bristol blev således statuen af Edward Colson smidt i vandet, selvom denne er kendt for sin store velgørenhed mod byen, hvor han lod bygge skoler, kirker og hospitaler. Men i d. 17. årh. tjente han sine penge gennem slavehandel. Så væk med ham! 

Så sent som d. 12. juni blev den kendte statue af Winston Churchill foran det britiske parlament beklædt med brædder som beskyttelse mod ”Black Lives Matter”-demonstrationerne, efter at ordene ”Was a racist” allerede var sprayet på statuen. Premierminister Boris Johnson blev forståeligt nok rasende og kritiserede det skete som ”absurd og skammeligt”. Her krænkede man mindet om et menneske, der havde spillet en så afgørende rolle i kampen mod Hitler og nazismen.

Men nu er vi blevet belært om, at Churchill også var racist. Det har været hans deltagelse som ung officer i Boerkrigen i Sydafrika i begyndelsen af d. 20. årh., der har ført til denne absurde anklage, der ligeledes har ramt grundlæggeren af spejderbevægelsen, Robert Baden-Powell, der ligeledes var officer i samme krig. Også en statue af ham er blevet fjernet. 

Hvad kan vi forvente af vores hjemlige ”Black Lives Matter”-bevægelse?

Mon vores hjemlige afdeling af ”Black Lives Matter”-bevægelsen nu vil kræve, at statuen af vores store dramatiker Ludvig Holberg foran Det Kgl. Teater efter anglo-amerikansk mønster også skal fjernes? Holberg omtaler ganske vist slaveriet i sine skrifter, men uden hverken at forsvare eller fordømme det. Men indtil nu ser det ud til, at lederen af bevægelsen, den yderst usympatiske – for at sige det mildt – Bwalya Sørensen, har travlt med dén form for racisme, der går ud over os hvide, der ikke må ses i forreste række under de forløbne demonstrationer. I hendes verden er der netop forskel på racerne: her de gode sorte og der de onde hvide! Det må være tilladt at spørge, hvad fru Sørensen bilder sig ind. Er hun utilfreds med de hjemlige forhold, kan hun jo rykke teltpælene op og flytte fra Albertslund tilbage til Zambia.

”Den fagre nye verden”

Den storartede amerikanske film Borte med Blæsten fra 1939 er netop blevet fjernet fra HBO. Den foregår nemlig i Sydstaterne under borgerkrigen uden at fordømme tidens slavehandel. Det næste bliver vel, at censuren nu kaster sig over William Shakespeare. I tragedien Othello, opf. 1604, portrætteres nemlig en titelperson, der er sort, og som i sin jalousi myrder sin hustru Desdemona. Fy da! 

Så ud til højre med racisterne Platon, Aristoteles, Shakespeare, Holberg og Churchill ligesom det er ud med J.K. Rowling – og herefter lever vi lykkelige i den fagre nye politisk korrekte verden.

Men man kan vel endda forestille sig, at når alle sorte  og figurerskikkelser fjernes fra reklamer og litteraturens, vil der vel  igen opstå protester, fordi de sorte er underrepræsenteret hist og her? Ja, verden er blevet forrykt!Ω<