Klumme: Symbolpolitik og politisk bedrageri

Efter regeringsdannelsen i sommeren 2019 er dansk politik i stigende grad blevet præget af myter, ammestuehistorier og af, rent ud sagt, politisk bedrageri. Tendensen fandtes også forud for regeringsskiftet, men med kryptokommunister, neosocialister m.fl. i bagagen og sagligt blanke ministre i spidsen, har den har fået “hele armen”. Eksemplerne er legio.

“Klimakampen” – i øvrigt med borgerlige partiers støtte – er i sig selv et klart eksempel. Men selv inden for “kampens” egne forudsætninger er de politiske beslutninger meningsløse. Symboler til støtte for det symbolske.

Som når regeringen til klimafolkets jubel proklamerer ophør af olie- og gasaktiviteter i Nordsøen fra 2050. Tidligere energiminister Poul Nielson karakteriserer denne beslutning som “symbolpolitik af værste skuffe”.”At Klimarådets vigtigste input, som Dan Jørgensen refererer til som hjørnesten i beslutningen, er en markedsdrevet signalværdi – ”det ligger simpelthen på læserbrevsplan”, siger han til Berlingske. Staten mister derved angiveligt 13 mia. kr., uden at denne del af “klimakampen” overhovedet må antages at få virkning på verdens samlede kultveilteudledning. Helt meningsløst, således bevidst at spilde midler, der alternativt kunne være anvendt i en “klima-produktiv” indsats.

Den yderst tvivlsomme effekt af flere el-biler er et andet eksempel på den politiske utopi.

Men også bortset fra “klimaet” er den slags nonsens desværre et udbredt fænomen. Således vil integrationsminister Tesfaye sørge for anvendelse af statistik om de mellemøstlige udlændinge, så der ikke blot skal tales om ikke-vestlige udlændinge. I sig selv fornuftigt – og statistikken findes faktisk allerede.  Men hvad har han og regeringen – eller for den sags skyld folketingsflertallet – herunder forgængeren, den stærke og seje Inger Støjberg –  reelt gjort for at få tilbagesendt udlændinge uden opholdstilladelse og bremset immigrationen fra MENAP-landene (Mellemøsten og Nordafrika, plus Pakistan og Afghanistan) og Tyrkiet? Senest har regeringen tværtimod på finansloven åbnet “plads” til modtagelse af 500 nye såkaldte kvoteflygtninge, der med familiesammenføringer garanteret bliver til mange flere fra MENAP. Derimod ingen planer om i det hele taget at udtræde af forældede konventioner mv., som muliggør fortsat MENAP-immigration.

Socialdemokratiets opreklamerede skærpelse i den såkaldte udlændingepolitik er i det hele taget et vælgerbedrag. Endog skadelig for ellers velintegrerede minoritetsgrupper.

I lovkataloget for folketingsåret 2020-21 indgår således et forslag om, at alle prædikener og forkyndelser i Danmark skal foregå på dansk eller oversættes dertil. Socialdemokratiets kirkeordfører tilkendegiver i den forbindelse ønske om, at alle borgere i Danmark hermed kan være fuldt oplyste om dogmatik og troslære i religiøse sammenhænge. Central forkyndelse og prædiken skal også være tilgængelig på dansk for at imødegå opbygningen af parallelsamfund, hedder det. Formålet er naturligvis at modvirke islam-ideologisk hadtale fra MENAP-landenes mørkemænd. Men det vil så ramme forkyndelser i tyske, engelske, russisk-ortodokse kirker, ja, vel selv den svenske menighed. Skulle den katolske pater på latin igen udbryde: “Pater noster, tu qui es in caelis….” (fader vor, du som er i himlen….), vil  socialdemokraterne have det suppleret med en oversættelse til dansk. Latterligt! Og dertil stærkt byrdefuldt for adskillige ellers fredelige religiøse retninger uden for den danske folkekirke. Fordi man ikke vil sigte på, hvad det reelt drejer sig om: At standse islamideologiens forsøg på at ødelægge det demokratiske samfund. Tyrkiske og andre udenlandsk finansierede imamer får derimod lov til at arbejde videre på den sag.

Den såkaldte ghettoplan har lignende ingredienser. Gode boligejendomme skal fjernes, beboere flyttes. Fordi man foregøgler befolkningen, at æresvold, klanstridigheder, bandekriminalitet og kvindeundertrykkelse formindskes væsentligt, når blot kultur- og religionskrigerne flyttes lidt længere ned ad vejen.

Engang hed al den slags “løgn og latin”. Nu er det løftet op på et højere plan i form af et mere systematisk politisk bedrag med Mattias Tesfaye – og i adskillige år også den populære Inger Støjberg – som aktører. Og med deltagelse af næsten alle Folketingets partier, der ellers gerne vil have Danmark placeret som foregangsland og “ledestjerne” internationalt set. Men slet ikke på disse områder. Vælgerbedrageri!