Hvorfor er medierne tavse om Smartmatic?

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Debatindlæg af Birgitte Willumsen

Jeg kan huske følgende citater fra Information i 2018:

”Utåleligt, at suspekt skattelyfirma skal it-servicere danske valg”, ”Danske valghandlinger skal ikke være afhængige af uigennemskuelige venezuelanske foretagender”, ”Derfor er det utåleligt, at danskeres stemmeret it-teknisk skal forvaltes af et udenlandsk selskab med mystiske ejerforhold”.

Berlingske og Politiken har afsløret, at danske valghandlinger fra 2019 elektronisk skulle behandles med et softwaresystem udviklet af firmaet Smartmatic, der officielt har adresse i London, men reelt ejes af et selskab på øen Curacao – et skattely nord for Venezuela.

Selskabets to bestemmende ejere har tilknytning til det venezuelanske diktatur. Smartmatic er bl.a. blevet beskyldt for elektroniske uregelmæssigheder i forbindelse med Filippinernes præsidentvalg i 2016.

Til Politiken siger Enhedslistens Stine Brix: ”Vi har at gøre med en potentiel risiko for at manipulere med valg. Derfor skal vi være super opmærksomme på, hvem der står bag”.

Hvem er advokat for det firma? Det er den amerikanske vicepræsident, Kamela Harris’, mand Doug Emhoff.

Og hvem har været præsident og sidder nu i bestyrelsen? Det har og er Peter Neffenger, som er udnævnt minister i den nye Biden-regering.

Jeg er ikke hverken pro eller contra Donald Trump, og det handler heller ikke om snyd eller ikke snyd. For mig er det store spørgsmål lige nu, på bagtæppet af de mange reportager og skriverier i vores medier om rigsretssagen mod Trump, hvorfor ingen medier i Danmark nævner og fortæller mere detaljeret dette ”valgfirma”, som Trump-siden har beskyldt for valgsvindel. Og hvorfor nævner medierne ikke den tætte tilknytning, som ledende Demokrater åbenbart har til et valgfirma, og som Enhedslisten herhjemme på det kraftigste advarer imod??

LÆS OGSÅ:  Debatindlæg: Fyrværkeri bør forbydes

Man taler meget om, at det ”unævnte” firmas advokater nu har sagsøgt Fox News for 2,7 milliarder dollars for falske anklager. Men danskerne er ikke i tilstrækkeligt omfang blevet informeret om Smartmatic og Trump-sidens anklager. Og derfor kan de kun mene, at de 75 millioner amerikanere, der har stemt på Trump, må være ret ubegavede, idet de tror på Trump-sidens påstande om valgsvindel.

Spørg en dansker hvad Smartmatic er – eller hvad Dominion er – og svaret er altid – ”aner det ikke”!! Og hvis danskerne ikke aner det, hvordan kan de så bare nogenlunde danne sig en mening om en mulig valgsvindel ved præsidentvalget i 2020?

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)