Opdateret: Nordjyllands Politi leder fortsat efter en 43-årig mand fra Jerup, som man har eftersøgt natten til i dag fredag den 9. april. Politiet offentliggør nu et billede af manden.
Manden er sidst set i går torsdag omkring kl. 13.30 i Jerup.
“Vi frygter, at manden ikke kan tage vare på sig selv, og derfor vil vi meget gerne i kontakt med ham. Status er nu, at hjemmeværnet har søgt Jerup igennem, og vi har haft en helikopter til at gennemsøge de åbne marker omkring byen. Nu har vi her til morgen kaldt ekstra hunde ind, så vi søger fortsat efter manden,” oplyser vagtchef Jess Falberg Nielsen.
Nordjyllands Politi vurderer, at den 43-årige meget vel kan opholde sig indendørs et sted i Jerup. Derfor bedes alle borgere i området se efter ham i skure, udhuse, garager mv.
Den eftersøgte mand beskrives således:
– mand
– 43 år
– almindelig af bygning
– med kort mørkt hår (lidt kortere end på billedet)
– går foroverbøjet
– formentlig iført grøn morgenkåbe, brun hættetrøje og strømper
Den 43-årige mand ses på billedet her:
Ring til politiet på tlf. 114, hvis du ser manden.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)