Klumme: Fantastisk afklaring

Man må forstå, at det er stort – og at det er en god afklaring – at Venstres formand nu melder ud, at partiet ubetinget støtter EU, NATO og internationale aftaler, og at det vil anstrenge sig for at levere et borgerligt bidrag i “klimakampen”. Ydermere skal der vist ikke herske tvivl om, at partiet fremdeles fastholder den “stramme udlændingepolitik”.

Den tidligere Venstre-minister Søren Pind er således helt oppe at køre, når han i Berlingske skriver, at venstrehøvdingen kommer med “en mental løsrivelse fra nationalromantikkens klunkekælder”. Svaret skal angiveligt findes i et styrket NATO og et stærkt EU – sammen med Amerika. Ellemanns melding vil ændre “dynamikken” i dansk politik, jubler han.

Koncernchef for Berlingske Krab-Johansen giver yderligere i samme avis udtryk for tilfredshed med, at venstreformanden “har sat en klar internationalt orienteret, klimavenlig retning på sit parti….. om entydig tilslutning til EU, fuld støtte til NATO og en ambitiøs klimapolitik.”

Det er da sikkert godt for den ellers ramponerede partiformand i Venstre at få sådan støtte. Desværre er det vist store ord, der næppe alle har forbindelse til virkelighedens verden.

At Venstre støtter EU, kan næppe opfattes som noget nyt, og Danmark bør naturligvis fortsætte i dette samarbejde, men skam ikke blankt endossere fællesskabets efterhånden omfattende subsidiepolitik, klimaudspil mv., ligesom det er svært at komme uden om, at især Europaparlamentet er et fremmedlegeme i et sådant mellemstatsligt samarbejde.

Til gengæld er det efter alt at dømme helt urealistisk blot at sværge til internationale aftaler og samtidig plædere for en “stram udlændingepolitik”. Realiteten er, at en række forældede internationale konventioner står i vejen for en indsats, som reelt kan standse migrationen fra MENAPT-landene. Udlændingepolitikken er slet ikke “stram” på de relevante punkter, men derimod ganske skadelig for anden fornuftig indvandring, til bl.a. støtte for erhvervslivet og i befolkningens private liv. Konventionerne har aldrig været undergivet folkeafstemning, og de indebærer markant suverænitetsafgivelse. Ellemann og hans glade venner er desværre helt tavse om den kendsgerning, at de soleklart indebærer, at den “stramme udlændingepolitik” reelt ikke eksisterer, hvor behovet er.

Så er det jo dertil storartet, at venstrehøvdingen nu vil have en borgerlig “klimaindsats”, endog en “ambitiøs” en af slagsen. Uanset hvad man måtte mene om klimaforandringer og deres årsager, er det imidlertid mur- og nagelfast, at den mere eller mindre ambitiøse danske klimaindsats ikke får nogen betydning for klimaet. Ikke engang den af EU foreslåede indsats. Når Venstre således angiveligt vil bruge det såkaldte økonomiske råderum til klimaet og den “grønne” omstilling, endog før velfærdsforbedringer – men åbenbart ikke til at styrke forsvaret og dermed NATO – så er der jo stort set tale om bare at hælde pengene ud ad vinduet. Alene et nyt bidrag til klimapopulismen.

Den aktuelt skamroste, store venstrehøvding arbejder altså for, at den såkaldt stramme udlændingepolitik reelt ikke må virke, hvor det ellers var ønskeligt, og at landet i “klimakampen” – åbenbart i endnu højere grad end regeringen forestiller sig – skal belastes med nyttesløse, men økonomisk byrdefulde udgifter.

Han har øjensynligt fundet sin politiske kurs.