Danmark bliver presset til EU-missioner

For politisk kommentator Hans Engell, som er tidligere konservativ partileder, forsvarsminister og justitsminister, er der ifølge Berlingske ”ingen tvivl” om, at presset for dansk deltagelse i EU-missioner vil blive ”markant”, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet på onsdag.

”Den bekymring, som nej-siden kan have, er meget reel. Det er en reel bekymring at frygte, at der pludselig vil komme et pres for, at vi skal kaste os ind i EU-aktioner, som har meget langt sigt.

Presset bliver diplomatisk, og det bliver via EU-systemet. Man vil fra EUs side selvfølgelig markere over for Danmark, at når vi nu selv vælger at droppe forsvarsforbeholdet, så er der også en forventning. Der er ikke noget juridisk krav om det, men man vil jo nok i EU synes, at det er meget mærkeligt, at Danmark tager en folkeafstemning om et forsvarsforbehold, hvis man bagefter intet foretager sig.

Sagen er jo den, at hvis du vil være med i et sammenskudsgilde, så er det jo ikke nok bare at komme med god appetit. Du skal jo også selv kunne tilføre noget”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)